Sammen skaber
vi mere værdi og
bedre kvalitet
Den offentlige og private sektor er
hinandens forudsætninger, hvis vi
som nation skal fastholde vores internationale
konkurrencekraft. Løfter vi
blikket og kigger ud over andedammen,
er noget af det, som kendetegner
Danmark, en høj grad af tillid og stærk
samarbejdstradition. Et dobbelt demografisk
pres, hvor færre skal forsørge
flere, samt klima- og miljøudford-
ringer er globale udfordringer. Fremtidens
løsninger findes ikke ved at
fortsætte som hidtil. Der er behov for
at gå sammen om nytænkning, digitalisering
og udvikling af fremtidens
bæredygtige løsninger. Styrket
offentlig-privat samarbejde er en
vigtig del af løsningen.
Et bud er Dansk Erhvervs nye
politik, ’Sammen om fremtiden – mere
værdi og bedre kvalitet’, der viser,
hvordan Danmark gennem styrket
samarbejde kan vise vejen i den grønne
omstilling og sikre, at Danmark kan
fastholde den velstand og velfærd,
vores samfund bygger på. Dansk
Erhvervs forslag til styrket offentligprivat
samarbejde kan opsummeres til
tre overskrifter med en række
konkrete forslag.
Mere samarbejde:
Værdi skabes sammen
Der er behov for en strategisk drivkraft
48 Magasinet 5 ∙ 2019
for offentlig-privat samarbejde i form
af en national OPS-enhed. Tallene
viser en tilbagegang i mængden af opgaver,
der markedsprøves – udviklingen
går den forkerte vej. Der er brug
for politisk opmærksomhed og handling
for at sikre et åbent og attraktivt
offentligt marked og for at kunne lære
af hinanden på tværs af kommuner og
regioner. Offentlig-privat samarbejde
er et spørgsmål om at skabe bedre
værdi og mere kvalitet for borgerne
under det credo, at den rigtige pris er
en kvalitet, men kvalitet er mere end
pris.
Bedre samarbejde:
Mest værdi for pengene
Prisgennemsigtighed er en vigtig drivkraft
for bl.a. udviklingen af vores velfærd
og afgørende for at sikre mest
værdi for offentlige midler. Der er
brug for, at det offentlige og det
private bruger samme lommeregner,
når prisen skal udregnes. Implementering
af OECD-principper for prisgennemsigtighed
i dansk lovgivning
vil være en vigtig katalysator for sammenligneligheden
af tilbud på tværs af
sektorerne.
Smartere indkøb:
Værdiskabende
bæredygtige indkøb
Det offentlige spiller en stor rolle, når
ambitiøse politiske klimamålsæt-
ninger skal indfries. Qua sin store indkøbskraft
har det offentlige en unik
mulighed for at være katalysator for
fremtidens bæredygtige løsninger.
Erfaringer fra Norge, hvor flere kommuner
er gået sammen om at kræve
CO2-neutrale byggepladser, viser, at
det offentlige kan være med til at drive
udvikling af det, der kan blive grønne
eksportsucceser for erhvervslivet.
Betina Hagerup
P å a g e n d a e n
O R D : B E T I N A H A G E R U P , D I R E K T Ø R , D A N S K E R H V E R V
F O T O : U L R I K J A N T Z E N
Offentlig-privat samarbejde er
en afgørende del af svaret på
de udfordringer, Danmark står
over for. Der er behov for mere
samarbejde og stærke alliancer.
Det er sammen, at vi skaber
den værdi og de løsninger, Danmark
skal leve af i fremtiden.