Magasinet 5 ∙ 2019 29
At trives i en
foranderlig verden
De fleste ville nok få en skræk for livet,
hvis de stod i Manila lufthavn med et
returfly i Hong Kong uden nogen plan for,
hvordan man skulle komme fra A til B.
Men Betina Hagerup kalder det ferie.
”Det er sundt og faktisk også sjovt. Man
bliver tvunget til at lave nye venskaber,
alliancer og tænke ud af boksen, når der
ikke ligger en færdig køreplan,” siger
Betina Hagerup.
Er dine backpackerture en metafor for din
ledelsesstil?
”Ja ja. Måske noget af vejen,” siger Betina
storgrinende. ”Jeg ved godt, hvor jeg vil
hen, men ikke altid lige hvordan. Det er
meget få gange, jeg ikke er kommet i mål.
Og så kan det godt være, der er 80.000
forhindringer, men så finder jeg bare en
anden vej derhen.”
Hvor skal erhvervslivet hen?
”Det vigtigste er, at vi fortsat har vækst i
samfundet. Men med Brexit, handelssanktioner
mod Kina og meget andet, er
der mange sorte skyer, der potentielt
truer. Derfor skal vi have gode ramme-
vilkår for Dansk Erhvervs medlemmer,
fordi det jo er virksomhederne, der har
sikret dansk vækst gennem tiden. Vores
mantra er, at vi skal være tætte på vores
medlemmers virkelighed, for der er nogle
kæmpe forandringer på vej, og det er kun
sammen, at vi kan blive ved med at sikre et
stærkt Danmark i de næste mange år.”
Hvad betyder det konkret for Dansk Erhvervs
medlemmer?
”Digitalisering og automatisering blandt
andet. Vores medlemmer skal fortsat
arbejde med digitale dagsordner som
cyber security, e-handel osv. Øget digitalisering
kan nemlig være med til at drive
dansk vækst. Hvis vi havde samme automatisering
og digitaliseringsgrad som
Tyskland og Sverige, kunne det give et par
procent i øget BNP.”
Som direktør for Erhvervsstyrelsen transformerede
du en traditionel sagsbehandlende
styrelse til en moderne servicevirksomhed
med en digital rygrad – hvordan arbejder du
med digital trans-
formation?
”Man skal ikke se
digitalisering som
noget teknisk, der
skal placeres i en
IT-afdeling. Digitalisering
er forretningsudvikling.
Jeg har arbejdet med
end-to-end-digitalisering, hvor man kigger
på, hvordan man kan fjerne trivielle
opgaver for medarbejdere, skabe bedre
service for borgere og virksomheder og reducere
omkostninger.”
Som direktør for KMD var du med til at sælge
Danmarks største offentlige IT-leverandør til
den japanske teknologikoncern NEC for otte
mia. kroner – er det nervepirrende at sidde i
den situation?
”Næh. Det var masser af hårdt arbejde, så
jeg havde først tid til at føle spændingen
til sidst. Egentlig var jeg mest stolt. NEC
havde længe kigget efter en IT-virksomhed
med kompetencer inden for offentlig digitalisering,
og ud af tusindvis valgte de at
købe KMD. NEC mener, at Danmark kan
noget særligt på offentlig digitalisering.
Jeg er enig.”
Digitalisering er altså én dagsorden for
Dansk Erhverv, er der andre?
”Masser. Vi repræsenterer jo fremtidens
væksterhverv. Hvis jeg skal pege på en central
dagsorden, så er samfundskontrakten
mellem virksomheder og det offentlige
meget vigtig fremadrettet. Trods vores
lands størrelse, har vi formået at skabe
internationale virksomheder som Novo,
Falck og mange andre, hvor der er et godt
og tæt samarbejde mellem det offentlige
og private. Et tæt offentlig-privat sam-
arbejde er en væsentlig årsag til Danmarks
velstand og mange virksomheders vækst.”
Hvad er succeskriteriet for dit arbejde i Dansk
Erhverv?
”Når jeg tager på arbejde om morgenen,
tænker jeg, vi skal gøre i morgen bedre end
i dag. Vi skal være tæt på vores medlemsvirksomheder
og hjælpe dem ind i frem-
tiden. Så sikrer vi velstand og vækst i
Danmark.”
Betina Hagerup er ny direktør for de politiske markeder i Dansk
Erhverv. Men hvilke dagsordner ser direktøren som relevante for
dansk erhvervsliv?
O R D : M A T H I A S V E I S F O T O : U L R I K J A N T Z E N
B l å b o g :
B e t i n a H a g e r u p
Direktør for de politiske
markeder i Dansk Erhverv.
58 år. Uddannet cand.
merc. fra CBS og tidligere
Executive Vice President
i KMD og direktør for Erhvervsstyrelsen.
Betina har i en årrække
siddet i både bestyrelse og
forretningsudvalg i Dansk
Erhverv.