fra hele verden. Hver fjerde dansker,
der har handlet på nettet inden for det
seneste år, har handlet i en netbutik,
som ligger uden for EU. I 2016 var det
blot hver femte, som havde handlet
uden for EU. Det viser tal fra Danmarks
Statistik.
”Det er på mange måder rigtigt fint,
at danskerne har et stort marked, de
kan handle i. Som reglerne er i dag, har
virksomheder i tredjelande en konkurrencefordel
ift. danske virksomheder,
bl.a. fordi der er en bagatelgrænse for,
hvornår der skal betales moms på varer
fra lande som Kina på 80 kr. Det er
klart, at hvis der derudover snydes med
momsen, er det selvfølgelig med til
yderligere at give en skæv konkurrencesituation
for de danske virksomheder.
Toldstyrelsen holder derfor løbende
øje med, om der er tegn på snyd.
Jeg er derudover i god dialog med
blandt andet Dansk Erhverv om det,”
siger skatteminister Morten Bødskov.
Når pakkerne kommer til Københavns
Lufthavn, er det PostNord, de skaber
problemer for. En gammel postaftale,
fra dengang Kina var et udviklingsland,
betyder, at PostNord er forpligtet til at
levere poloskjorter og hårelastikker til
danskerne for kun 6,50 kr. Til sammenligning
18 Magasinet 5 ∙ 2019
koster det 21,50 kr. at sende et
stort brev mellem to danske adresser.
De lave fragtrater for Kina-pakkerne
koster PostNord og dermed i sidste
ende danskerne selv et anseeligt
millionbeløb hvert år. Præcis hvor
meget vil PostNord ikke oplyse.
Hvad skal der gøres for at komme ”Kinapakkerne”
til livs?
”Som sagt følger vi området tæt. Toldstyrelsen
gennemfører i efteråret 2019
ekstraordinære kontrolaktioner rettet
mod kina-pakker, og op til julehandlen
kommunikerer Toldstyrelsen om toldregler
og risici forbundet med køb af
bl.a. kopiprodukter fra Kina. På den
måde bliver vi løbende skarpere på,
hvordan vi styrker kontrollen og vejledningen
i det daglige arbejde. Derudover
vil de nye regler, hvor momsreglerne
justeres fra 2021, understøtte, at der
kommer mere lige konkurrencevilkår,”
påpeger Morten Bødskov.
Momsfri – ikke her til lands
Prisbillige dimser, legetøj, elektronik,
medicin, tøj, kosmetik og så fremdeles
er blandt varerne, som danskerne klikker
i kurven på kinesiske netbutikker
som Wish, Alibaba og Aliexpress. De
kinesiske netbutikker bugner af alle
tænkelige varer: En poloskjorte til 22
kr., en legetøjsrangle til 11 kr., et armbåndsur
til 8 kr. og 100 hårelastikker til
11 kr. En bærbar computer, som ligner
den populære MacBook, fås til 657 kr.,
ligesom et mærkevarespejlrefleks-
kamera fås til flere tusinde kroner
under prisen i de danske fotobutikker.
Det er over momsbagatelgrænsen, men
her lover flere udenlandske netbutikker
”momsfri garanti”. En af de mest
populære netbutikker i Danmark,
Wish, sælger varer til danske forbrugere
uden at betale moms i Danmark.
”Borgere og virksomheder skal selvfølgelig
betale skatter og afgifter efter
reglerne. Derfor synes jeg også, det er
helt uacceptabelt, hvis virksomheder
reklamerer med en momsfri garanti.
Det er meget positivt, at momsreglerne
for e-handel bliver ændret fra 1. januar
2021. Det vil skabe mere lige vilkår og
gøre det nemmere for myndighederne
at kontrollere. Jeg er selvsagt meget
optaget af, at danske virksomheder
skal have fair konkurrencevilkår, og jeg
har haft en meget konstruktiv dialog
med Dansk Erhverv om situationen og
de tiltag, der kan overvejes frem mod 1.
januar 2021. Den dialog fortsætter vi.”
Ministeren sagde i Børsen den 8.
august, at ’Vi skal sætte hårdt ind mod
momssvindlere.’ Hvad betyder det? Og
hvordan sikrer Danmark fair og lige
konkurrence inden for e-handel?
”Inden for e-handelsområdet
kontrollerer Skatteforvaltningen
allerede, om internetvirksomheder i
EU, der sælger varer til danske forbrugere,
er momsregistreret i Danmark.
Regeringen vil desuden styrke skattekontrollen
i Danmark, så vi sikrer, at
borgere og virksomheder betaler de skatter
og afgifter, de skal, og at borgerne
kan have tillid til, at Skatte-
forvaltningen fanger dem, der bevidst
forsøger at snyde. Det gælder også på
momsområdet, hvor regeringen lægger
op til at styrke indsatsen mod bl.a.
momskarruseller, svig med negativ
moms og oprettelse af fiktive virksomheder
til svigsformål,” siger skatte-
minister Morten Bødskov.
”Vi følger området tæt. Toldstyrelsen
gennemfører i efteråret 2019 ekstraordinære
kontrolaktioner rettet mod
kina-pakker.”
- Morten Bødskov, skatteminister
fokus