– Vi har simpelthen en sygeplejerske, som vil være
firstmover og arbejder med spydspidsstrategier. Hvor
kom den lige fra?
»Fra vores performancemål, blandt andet. Som
min koncernchef i det svenske moderselskab siger,
så kører jeg som et schweizisk tog. Jeg havde aldrig
forestillet mig, at jeg skulle arbejde med omsorg
som mine forældre. I mit barndomshjem blev der
sunget bordvers og holdt jul med nogle inviteret
hjem, som ellers ville sidde alene juleaften. I dag
forstår jeg det godt, men det gjorde jeg ikke altid
som barn. Min mor er sygehjælper inden for psyki-atrien
og arbejder blandt andet med demens. Min
far var afdelingsleder på flere psykiatriske institu-tioner,
inden han startede ‘Hillerød og Omegns
Vinduespolering’. Det syntes jeg, var meget mere
spændende. Jeg drønede rundt med flyers til de
handlende. Når det gik godt, havde vi råd til at køre
til Gardasøen. Det var der ikke mange, som havde
dengang, og det gik jeg op i. Min far påstod altid, at
jeg skulle arbejde i en bank eller med forretning.
Allerede som treårig sad jeg og sorterede penge-sedlerne
derhjemme. Når jeg var med min mor-mor
i Blå Kors-butikken, hvor hun arbejdede som
frivillig, strakte jeg mig for at nå helt op til kasse-apparatet.
Så jeg skulle overhovedet ikke arbejde
med omsorg. Jeg startede på handelsskolen.«
Nogle gange har livet andre planer med én. Efter
handelsskolen havde Miriam Toft lige et enkelt
arbejdsår, inden hun valgte videregående uddan-nelse.
Hun kom på et plejehjem.
»Dét satte virkelig tankerne i gang. Jeg havde den
her kæmpe respekt for mine bedsteforældre og
den generation, som havde bygget velfærdssam-fundet
op. På plejehjemmet så jeg, hvad vi tilbød
dem. Skal du have rød eller gul saft? Du kan ikke
stå op, når det passer dig, men når det passer ind i
vagtplanen. Jeg siger ikke, at det var et dårligt
plejehjem, for jeg var glad for at være der. Men jeg
tænkte, at det burde gøres bedre. Dér besluttede
jeg mig for at blive sygeplejerske, selvom jeg som
barn faktisk var bange for blod.«
– Der er et stykke fra at stå med sygeplejerskenålen til
at lede over 1000 medarbejdere. Har du nogen lederuddannelse?
»Jeg har selvfølgelig suppleret op, når jeg har
kunnet. Men det meste er kommet gennem erfa-ringen.
Og så er jeg vist ret meget storesøster. Vi er
fire søskende. Når mor havde aftenvagt, var det
mig, der lavede mad eller puttede de mindste.
Mine forældre sendte mig simpelthen på efter-skole,
så jeg kunne få lov til at være teenager. Ved
siden af mit omsorgsgen er jeg vist ret styrende.
Styrende, men rummelig, ha ha. Bare spørg mine
børn…«
– Det lyder ikke som et personlighedstræk, som helt
nemt finder sin plads nederst i det danske hospitalshie-rarki.
Magasinet 1 ∙ 2019 45