Slotsholmen en mørk januar-aften. Re-geringens
stort anlagte sundhedsud-spil
er netop breaket, Regionaldan-mark
står i flammer, og journalisterne
foran Statsministeriet har et sultent
blik i øjnene. I samme timer følger erhvervsledere
og politikere over hele Europa neglebidende med i
Theresa Mays Brexit-svanesang, der potentielt kan
koste milliarder i tabt samhandel.
Tilsæt her et crescendo lydtapet af hjemlige valg-trommer,
der buldrer gradvist højere.
Dét er øjebliksbilledet af dansk politik anno 2019.
Men selv for en statsminister i orkanens øje er der
tid til at glæde sig over det store perspektiv. For dansk
økonomi og dansk erhvervsliv viser gode takter. Der
er kul på kedlerne i virksomhederne. Væksten har pil
opad. Flere danskere end nogensinde før er i arbejde.
Det er svært at være helt utilfreds med, konstaterer
Lars Løkke Rasmussen.
»Jeg glæder mig over, at det går rigtig godt i dansk
økonomi i disse år. Vi oplever pæne vækstrater, og be-skæftigelsen
er rekordhøj,« siger han. Og tilføjer så:
»Men det er aldrig en god idé at læne sig tilbage og
håbe på, at det fortsætter af sig selv.«
Reformer er grundlaget for velfærden
Da Lars Løkke Rasmussen overtog nøglerne til
Statsministeriet i 2015, var det med målet om at
føre en ambitiøs erhvervspolitik. En del er lykke-des:
Byrdestop for erhvervslivet, der betyder, at
der skal være »tvingende grunde«, før virksomheder
kan påføres nye byrder. Sænkede afgifter på
flere områder. Skattelettelser – om end ikke histo-riske.
Øget arbejdsudbud med 4.700 personer – og
udsigt til mere de kommende år.
Arbejdet med at forløse de reformambitioner, som
V-regeringen og senere VLAK-regeringen tegnede
skitserne til for henholdsvis tre og et halvt og to år si-den
har ikke just været en skovtur. Ikke engang for
selv den mest ferme politiske håndværker.
Efter et tumultarisk forløb om topskattelettelser,
kuldsejlede forhandlinger om udenlandsk arbejds-kraft
og et parlamentarisk grundlag, hvis støtte til
den økonomiske politik ikke længere kan tages for
Magasinet 1 ∙ 2019 09