Når en aftale som den i Esbjerg bliver
præsenteret, er det ifølge Lars Gert Lose
et udtryk for en geopolitisk virkelighed,
der gør det absolut nødvendigt.
”Den russiske invasion af Ukraine har
gjort den grønne omstilling til mere end
et spørgsmål om CO2-reduktioner,”
siger han og konstaterer, at det er
ekstraordinært at indgå så stor en aftale
med så kort et aftræk.
”Det har jeg ikke set i mine 25 år i
Udenrigsministeriet. Det, man taler
om at gøre i Nordsøen, er ikke kun et
historisk energipolitisk sporskifte. Det
er også en geostrategisk nødvendig og
rigtig beslutning,” siger han.
Den nødvendige grønne omstilling
Og det grønne momentum er her.
Copenhagen Infrastructure Partners
oplever, at krigen og krisen har sat blus
på investeringsvilligheden.
”Nu er der sat en tyk streg under de
politiske målsætninger, og endnu flere
investorer tror på den grønne
udvikling,” siger han og fortsætter:
”Det er nu, vi skal vi flytte os fra
visioner og politiske målsætninger til
handling på jorden. Vi skal til at bygge.”
”Der er masser af private investorer derude,
der ikke ønsker at investere i andet end
grønne projekter”
chef for global public affairs, kommunikation og marketing,
Lars Gert Lose, Copenhagen Infrastructure Partners
CIP og det såkaldte vindkonsortium
har allerede lagt billet ind på at bygge
den første energiø i Nordsøen. I køl-vandet
på topmødet i Esbjerg har CIP
annonceret en ny og ambitiøs vision
om en dansk brintø i Nordsøen, hvor
strømmen skal omdannes til grøn
brint.
”Vi kommer med et bud på,
hvordan vi kan skabe grøn omstilling
på den helt store klinge. Vi vil op i en
skala, som er helt anderledes, end
hvad vi har prøvet før,” siger han om
CIP’s ambition om at bygge en brintø
på Dogger Banke, der ligger cirka 300
kilometer ude i Nordsøen.
”Vi ønsker at skubbe til visionerne
og ambitionerne for, at der kan leveres
på de politiske målsætninger. Det her
er et bud på, hvordan vi kan gøre det,”
siger han om projektet, der forventes
at komme i drift omkring 2030, hvis
der træffes politiske beslutninger nu.
CIP’s brintø koster cirka 200 mil-
liarder kroner. Og her vender vi tilbage
til den massive investeringsinteresse,
som CIP oplever.
”Der er masser af private investorer
derude, der ikke ønsker at investere i
andet end grønne projekter. Vi har
pengene, vi har forretningsmodellen,
vi har teknologien, og vi har de
virksomheder, som kan bygge det.
Alle mulighederne og alle håndtagene
er der.”
Det lyder næsten for godt til at være
sandt. Så hvad er udfordringen?
”Komplikationen er, at det kræver
f o k u s : v e r d e n s o r d e n u n d e r p r e s
12 Magasinet 2 ∙ 2022