Magasinet 2 ∙ 2022 3
l e d e r
og private essentielt for at skabe grønne løsninger. Og
aldrig har behovet været større.
Derfor sætter vi i denne udgave af Dansk Erhverv
Magasinet fokus på, hvad den nye situation betyder for
Danmark og for erhvervslivet. Du kan blandt andet
møde koncernsikkerhedschef i Tryg, Tom Engly, der
fortæller, hvordan situationen påvirker cybertruslen.
Vi har også talt med Folkekirkens Nødhjælp. Her
fylder krig og krise også, men generalsekretær Birgitte
Qvist-Sørensen fremhæver, hvordan organisationens
samarbejde med blandt andet erhvervslivet er med til at
gøre en forskel for verdens udsatte.
For den verdensorden, vi kender og har nydt godt af i
årtier, er under pres. Det kalder på samarbejde og på
sammenhold.
Jeg håber, du vil læse med!
En verden
under pres
Vi er efterhånden blevet vant til at tale om udfordringer
og kriser. Om økonomisk krise. Om coronakrise.
Om klimakrise. Nu kan vi også tilføje en sikkerheds-
politisk krise til listen.
I årtier har vi nydt godt af den vækst og velstand, som
har præget Danmark, Europa og den vestlige verden. Vi
troede måske, at freden og friheden var endegyldig i
Europa. Det var den ikke.
Den 24. februar 2022 vil være én af de datoer,
fremtidens generationer lærer om i skolen – og som vi
andre aldrig glemmer. Med ét kunne vi ikke længere tage
globaliseringens samhandel for givet. Med Ruslands
invasion af Ukraine stod det klart, at helt nye og akutte
udfordringer var opstået.
Vi skal blandt andet bevæge os væk fra russisk gas.
Det kræver, at vi sætter turbo på den grønne omstilling.
For klimapolitik er blevet sikkerhedspolitik. Det kan
du blandt andet høre tidligere ambassadør i USA og
departementschef i Udenrigsministeriet, Lars Gert Lose,
fortælle om i denne udgave af Dansk Erhverv Magasinet.
Han arbejder i dag i Copenhagen Infrastructure Partners,
hvor de er klar til at gå forrest med ambitiøse og
modige, grønne investeringer.
For det kræver mod, hvis vi skal omstille vores energi-forsyning
i det tempo, der er behov for. Det kræver mod,
det kræver handlekraft, og det kræver samarbejde.
Erhvervslivet har før vist viljen og evnen til at gå foran
og løse tidens udfordringer med innovation og ny-
tænkning, og i Dansk Erhverv oplever vi heldigvis stadig,
at danske virksomheder over en bred kam er klar på at
iføre sig den grønne førertrøje.
Men det starter med erhvervslivets rammevilkår. De
er grundstenen for, at vi kan udvikle. Derfor er vi som
land nødt til at skabe de rammer, der gør det muligt at
indfri potentialet i den viden og vilje, der er i danske
virksomheder. Her er samarbejdet mellem det offentlige
Brian Mikkelsen
Adm. direktør i Dansk Erhverv