lokale marked ved at køre ting fra
Danmark ind,” siger Birgitte Qvist-
Sørensen og understreger endnu
engang, hvorfor nødhjælpsarbejde
ikke er ”bare lige”:
”Hvad kan du få i Ukraine, hvad kan
du få i Polen, i Ungarn, i Tjekkiet?
Hvad kan man absolut ikke få, som
skal køres fra Danmark? Vi skal ikke
beslutte i Danmark, at ’nå, nu har de
brug for syv paller ris’. Nej, det har de
ikke, for de har ikke noget elektricitet,
så de kan ikke koge risen,” forklarer
hun.
”Folk tror, at nødhjælp er noget,
man bare lige gør. Men vi har 100 års
erfaring. Det er som at drive en
virksomhed. Der er procedurer, og
der er systemer.”
Det er dog langt fra nyt, at
Folkekirkens Nødhjælp og erhvervs-
livet går sammen.
”Vi har brugt rigtig lang tid på at
få virksomhederne til at se os som en
relevant partner i deres strategiske
planlægning. Vi skal gøre opmærksom
på, hvad det er, vi kan,” siger
generalsekretæren.
Birgitte Qvist-Sørensen håber, at
danske virksomheder i endnu højere
grad vil få øjnene op for, at humanitære
organisationer kan være relevante
samarbejdspartnere. Organisationen
oplever stor interesse fra virksomheder,
der ønsker at arbejde på det afrikanske
kontinent og være med til at gøre en
forskel.
”Vi kan eksempelvis hjælpe
virksomheder, der vil arbejde med
verdensmålene. Hvis vi vil afskaffe
sult, hvad betyder det så for klimaet?
De to dagsordener kører ikke særlig
godt sammen. Der taler vi med
erhvervslivet om, hvad der kan gøres
anderledes. Vi mener ikke, at vi skal
stoppe med vækst, men vi skal være
fornuftige,” siger hun.
Hun fortæller, at organisationen
blandt andet arbejder sammen med
danske virksomheder om projekter som
søde kartofler i flygtningelejre i Uganda,
proteinkiks i Etiopien og vejrapps til
22 Magasinet 2 ∙ 2022
bønder om deres forventede høst.
”Virksomhederne ved ikke
nødvendigvis, at der er brug for
proteinkiks i Etiopien, og vi ved ikke,
hvordan man fremstiller proteinkiks.
Vi er meget optagede af, at danske
virksomheder tænker på lokal
produktion. At kiksen bliver bagt
af lokale bagerier. Virksomhedernes
ingredienser bliver eksporteret, men
vi kan ikke komme med et færdigt
produkt fra Danmark, for det skaber
ikke meget udvikling, og vi skal have
skabt udvikling og produktion i de
lande,” siger hun.
Birgitte Qvist-Sørensen har også et
klart budskab til de danske virksom-heder,
der vil ind på markedet på det
afrikanske kontinent. Her handler
det ofte både om at gøre en forskel
og om at tjene penge.
Men én ting er at gøre noget godt.
En anden ting er at sikre, at man
ikke gør skade.
”Du skal tænke over, at du ikke
skader miljøet eller er med til at
undertrykke de mennesker, der
bor der,” siger hun.
Milliardomsætning
Og der er flere ligheder mellem at
være en dansk virksomhed og en
NGO, fortæller generalsekretæren.
”Vi skal være lige så fornuftige
XxxGent quodis estem
quate discipsa voloris
il ipsapellitis modigni
officianis erumquis
molupta iliquidendam
fuga. Otatemos nit,
f o k u s : v e r d e n s o r d e n u n d e r p r e s