Magasinet 2 ∙ 2022 29
er også et spørgsmål om forsynings-strategi.
Hvordan sikrer vi os, at vi
har det brændstof, vi skal bruge og et
elnet, der er tilstrækkeligt udbygget?”
lyder det fra Erik Østergaard, som
uddyber:
”Der er altid en tankstation. Men
hvor vil du tanke din lastbil, der kører
på brint eller el? Den mulighed er
der kun i meget, meget begrænset
omfang i dag,” siger han.
Derfor skal der fra politisk hold
tænkes infrastruktur og ikke mindst
forsyningssikkerhed ind i de
fremtidige scenarier, og man skal
gøre sig klart, at omstilling af den
tunge trafik bliver dyr. Transport-
sektoren er meget konkurrencepræget,
og det bliver i sidste ende kunderne –
både forbrugere og virksomheder –
der kommer til at bære omkostningerne
for sektoren. Det kan så yderligere
puste til den stigende inflation,
mener han.
”Jeg savner i høj grad, at der kommer
mere gennemarbejdede strategier fra
regeringen for, hvordan det kommer
til at ske fasemæssigt,” siger han.
Fælles EU-front
Det er samtidigt vigtigt, at strategien
har europæisk og ikke kun dansk
fundament, pointerer Erik Østergaard.
En stor del af erhvervet er grænse-overskridende
transport, og her kan
det give udfordringer, hvis ikke den
grønne omstilling kører nogenlunde
synkront.
”Det handler også om, at hvis vi går
én retning, svenskerne går en anden
retning og resten af Europa en tredje,
så bliver vi udfordrede,” siger han.
Han fortæller også, at Danmark er et
transitland. Chauffører og virksomheder
fra andre lande kan nemt køre ind og
ud af Danmark uden at skulle tanke.
Derfor nytter det ikke eksempelvis at
sætte afgifterne op på diesel.
”Hvis vi gør det, og de andre
lande ikke gør det, risikerer vi at
skyde os selv i foden, fordi vi mister
konkurrencekraft,” siger Erik
Østergaard og tilføjer:
”Det burde ikke være særlig
kompliceret. Lad os få lavet de
analyser og dokumentere, at det er
realistisk. Lad os lave en faseplan, så vi
sikrer, at der ikke sker en skævvridning.
Vi mangler det skridt. Vi har et mål.
Lad os gøre det synligt, hvordan vi
realistisk når det.”
Viljen er der
En af de største omkostninger ved
at drive vognmandsvirksomhed er
brændstof. Derfor gør vognmændene
i forvejen, hvad de kan for at fylde
tanken færrest muligt gange:
”De kører løbende forsøg, der
handler om at udnytte bilerne bedre
og optimere driften. De har den
nyeste teknologi med motorer, der er
mere brandstofeffektive. De har bedre
dæk,” siger han og konstaterer:
”Virksomhederne vil egentlig gerne.
Og vi vil som brancheorganisation
rigtig gerne bidrage til at sætte kursen.
Men vi mangler en realistisk strategi
og plan for den grønne omstilling af
den tunge vejtransport.”
Erik Østergaard er
adm. direktør for
brancheforeningen
DTL – Danske
vognmænd