Lige muligheder for alle
Advokathuset Gorrissen Federspiel har skærpet sin opmærksomhed på diversitet og inklusion.
Et mere fleksibelt arbejdsliv, en inkluderende kultur og et opgør med unconscious bias skal
bidrage til, at flere kvinder vil stræbe mod toppen og en plads i partnerkredsen, siger
managing partner, Martin André Dittmer.
Diversitet er for alvor rykket ind på
direktionsgangen i advokathuset Gorrissen
Federspiel. Fra 14. etage i Axel Towers i
indre København fortæller managing
partner Martin André Dittmer, at selvom
han både har travlt med klassiske ledelses-
opgaver og sine egne sager, er det en
absolut nødvendig del af ledelsen at
prioritere at skabe en kultur og en struktur,
hvor der er lige muligheder for alle.
For selvom advokatbranchen nu har en
overvægt af kvinder blandt studerende og
nyuddannede, er branchens top fortsat
domineret af mænd. Det gælder også i
Gorrissen Federspiel, hvor partner-
kredsens andel af kvinder er på bare
16 procent. Og det er ikke godt nok,
konstaterer Martin André Dittmer.
”Vi er kommet ganske langt, men er
slet ikke i mål endnu,” siger han og
tilføjer:
”Vi mangler at knække koden for,
hvordan vi gør det endnu mere attraktivt
for alle vores talenter, uanset køn, at
gå hele vejen til partnerkredsen.”
Ud fra et forretningsmæssigt
perspektiv giver det også mening
at sikre diversitet.
”Vi leverer endnu bedre service til vores
klienter, når vi har et sammensat team.
Vi ønsker ligeledes at være en attraktiv
arbejdsplads for vores medarbejdere, og
diversitet og inklusion fylder meget. At
man er i en virksomhed, hvor det ikke bare
er noget, man efterstræber, men noget,
man tænker ind i hele sin forretning,”
siger Gorrissen Federspiels managing
partner.
Derfor er det svært
Advokatgerningen er tidskrævende, slår
46 Magasinet 2 ∙ 2022
Martin André Dittmer fast. Gorrissen
Federspiel er en timebaseret virksomhed,
hvor krav og forventninger til partnernes
indsats er høje.
”Det er et kald. Det kræver, at man
især som partner er villig til at investere
mange aftener og weekender. Man
bruger rigtig meget af sin tid på at
udvikle firmaet og på at tiltrække
nye sager og klienter,” siger han.
Derfor mener han også, at det er fuldt
forståeligt, at det ikke er alle, der kan
eller vil være med på de præmisser.
”Det er krævende at være advokat
på højeste niveau. Det kan ikke undgås,
at man nogle gange må melde fra til
familiefødselsdage, aflyse biografturen
og udskyde weekenden med vennerne,”
forklarer Martin André Dittmer.
Han understreger, at fravalget af
partnervejen ikke alene gælder kvinder.
”Vi har også meget talentfulde mænd,
der ikke vil ofre den tid og de ressourcer,
der skal til, for at begå sig i et partner-skab,”
siger Martin André Dittmer og
fortæller, at der generelt er sket en
udvikling i relationen mellem arbejdsgiver
og arbejdstager, siden han kom til
Gorrissen Federspiel i 2004.
”Tilbage i 2004 var det normalt, at man
sagde, ’firmaet først’. Nu er det i nogen
grad vendt til, ’hvad kan firmaet gøre for
mig i forhold til min udvikling?’ Det gælder
både mænd og kvinder,” pointerer han.
Det gælder ikke kun hos Gorrissen
Federspiel. Derfor har erhvervslivet
generelt i højere grad fået en opgave i
at gøre det attraktivt for kvinder at søge
mod topstillingerne.
”Vi har rigtig mange ambitiøse
kvinder, der er villige til at investere den
samme tid og energi som mænd. Jeg tror
mere, det er et spørgsmål om, at vi hele
tiden sikrer, at vores firma og vores
partnerskab er attraktivt og muligt i
forskellige livssituationer.”
At det kræver fravalg at nå til tops i
advokatbranchen, har Martin André
Dittmer selv erfaret. Som far til fem piger
har han i årevis ofret meget på hjemme-fronten.
Han har prioriteret at være
hjemme morgen og aften, men har
sjældent kunnet hente børnene, da de
var helt små.
”Det har været et afsavn, og mine døtre
har åbent sagt, at de ville ønske, at jeg
havde været mere hjemme,” siger han og
fortsætter:
”At gøre karriere på det niveau i
advokatbranchen har sin pris. Det
er der ingen tvivl om.”
Træning, måltider og take away
Gorrissen Federspiel arbejder løbende
med at øge diversiteten og inklusionen.
Advokathuset har i flere år haft fokus på at
skabe en balanceret pipeline af talenter, og
ifølge Martin André Dittmer er virksom-heden
ved at være i mål med den del.
I seniorledelseslaget hos Gorrissen
Federspiel har resultaterne også vist sig. Her
er 42 procent i dag kvinder, fortæller han.
Gorrissen Federspiel er endvidere
A F : S I G N E H V A S F O T O : M A R I E B E N T Z O N
D i v e r s i t e t p å d a g s o r d e n e n
”Tilbage i 2004 var
det normalt, at man
sagde, ’firmaet først’”
Managing partner, Martin André
Dittmer, Gorrissen Federspiel