v e l f æ r d p å a g e n d a e n
verdensorden, vi har været vant til i
årtier, er forandret.
I Dansk Erhverv er vores vision, at
Danmark skal være verdens bedste land
at drive virksomhed i. Og det starter
med erhvervslivets rammevilkår. Men
det ultimativt vigtigste rammevilkår
er fred og frihed.
Rammevilkår er mere
end erhvervsforhold
For rammevilkår er ikke kun de
erhvervsforhold, vi normalt snakker
om. Det er ikke kun konkurrence-
evne, skatteforhold og mangel på
arbejdskraft. De rammevilkår kan
hurtigt blive sekundære, hvis ikke
8 Magasinet 2 ∙ 2022
man kan regne med fred, stabilitet
og sikkerhed i ens hverdag.
Det ultimative rammevilkår er
fredelig sameksistens og frihed til at
udfolde sine evner. Uden det på plads
taber alle – borgerne, erhvervslivet,
det offentlige system og samfundet
som helhed.
Derfor glæder vi os i Dansk Erhverv
over, at danskerne i demokratisk
fællesskab har stemt ja til at afskaffe
forsvarsforbeholdet. Danmark vil nu
i højere grad kunne bidrage til og
præge fælles EU-projekter til gavn
for vækst, velstand og sikkerhed. For
det koster at bevare vores frihed.
Og det er vigtigt, at vi bruger vores
midler på den bedst mulige måde.
Vi skal bruge dem, hvor vi kan gøre
mest nytte inden for samarbejdet, og
vi skal indfri potentialet i de danske
styrkepositioner. Det kan være inden
for teknologisk forskning. Det kan
være i forhold til områder så som
cybersikkerhed, kunstig intelligens
og kvanteteknologi. Her står
Danmark stærkt, og hvis vi øger
fokus, vil det gavne både dansk
forsvar og vores bidrag til samarbejdet
med vores alliancepartnere. Endelig
kan investeringerne i forsvaret, hvis
vi gør det rigtigt, bidrage til den
grønne omstilling.
Energipolitik og grøn
omstilling i fokus
For den grønne omstilling, energi-
optimering og forsyningsikkerhed
må og skal være et prioriteret om-råde.
Både på forsvarsområdet og i
samfundet generelt. Med krigen i
Ukraine er energi- og klimapolitik i
højere grad end nogensinde blevet
sikkerhedspolitik. Heldigvis er det
både et område, der står stærkt på
Folketingets dagsorden, og et område,
hvor dansk erhvervsliv har vilje,
viden og teknologi til at bidrage. Her
skal vi gå foran, både nationalt, på
EU-plan og globalt.
Det kræver, at vi igen indfrier
potentialet i det offentlig-private
samarbejde. Et samarbejde, der før
har vist, at vi kan finde løsningerne i
fællesskab. For fællesskab og
sammenhold er nøgleord.
Corona og krigen i Ukraine har vist
os, at tingene kan ændre sig endog
meget hurtigt. Og vi ved, at jo stærk-ere
fællesskaber, Danmark er med i,
jo stærkere står vi rustet til, og jo
mere indflydelse får vi på, den
fremtid, der venter.
For sammenhold er stadig det
stærkeste hold, vi kan stille med.
“I Dansk Erhverv er vores vision, at Danmark
skal være verdens bedste land at drive
virksomhed i”
adm. direktør, Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv