Krigen i Ukraine har skærpet opmærksomheden på den danske forsvarsindustri. Military Equipment
Denmark repræsenterer en lang række internationale producenter, som leverer til det danske forsvar.
Adm. direktør Peter Martin Skjold Jensen oplever dog, at administrative processer er tunge, hvilket
både forsinker og skaber barrierer for samarbejdet.
Med krig i Europa, et nyt nationalt
kompromis, en afstemning om
EU-forsvarsforbeholdet og en ny
strategi, står danske virksomheder i
forsvarsindustrien nu i en situation,
hvor der er endnu mere fokus på, hvad
de kan og skal levere.
En af de virksomheder møder vi i
Regstrup i Nordvestsjælland. Her
ligger Military Equipment Denmark,
der siden 1987 har specialiseret sig som
både distributions- og leverandør-
virksomhed til forsvaret. Virksom-heden
har udviklet sine egne produkter,
primært inden for skydebanemateriel.
Adm. direktør Peter Martin Skjold
Jensen fortæller, at der er flere
udfordringer forbundet med at
være en SMV på forsvarsområdet.
”De administrativt tunge processer
i forbindelse med forsvarets udbud er
en stor udfordring,” siger han, og
forklarer, at virksomheden som oftest
repræsenterer en udenlandsk producent
(en såkaldt Original Equipment
Manufacturer – forkortet OEM). Men
fordi Forsvaret benytter sig af lange
aftaleforløb, må virksomheden ofte
køre i flere år uden indtægter.
Som SMV skal du ”sælge dig” over for
en meget stor OEM-leverandør, der
muligvis helst vil samarbejde med
større virksomheder, de kan spejle sig i.
”Det kræver både økonomiske og
personalemæssige ressourcer, da
processen kan tage mange år,” siger
han og konstaterer:
”Det er begrænset, hvor mange
SMV’er, der har ressourcer til så omfat-tende
administrative processer, selvom
vi besidder de bedste kompetencer til at
producere de ønskede komponenter
eller yde en kompetent rådgivning.”
Giv os mere enkle processer
En kortere og mere enkel indkøbs-
proces vil være en fordel, både for
forsvaret og for leverandørerne, mener
Peter Martin Skjold Jensen. Han peger
på, at man kan gøre de administrative
processer mere enkle ved eksempelvis
at udpege kritiske komponenter, der
skal produceres i Danmark.
”Med så lange og komplicerede
processer, som benyttes nu, kan det være
vanskeligt for OEM’erne at indgå bind-ende
aftaler med danske leverandører
undervejs,” siger han og fortsætter:
”En mere forenklet indkøbsproces
ville både sikre forsyningssikkerhed og
arbejdspladser.”
Han forklarer, at OEM-leverandøren
på den måde mere målrettet vil kunne
udbyde de specifikke genstande som
O R D : S I G N E H V A S F O T O : J A K O B M Ø L L E R
Fokus på fleksibilitet
i forsvarsindustrien
Military
Equipment
Denmark
• Military Equipment
Denmark har siden 1987
specialiseret sig som
både distributions- og
leverandørvirksomhed til
forsvaret.
• Virksomheden har udviklet
sine egne produkter,
primært inden for
skydebanemateriel, og er
samtidig repræsentant for
leverandører til Forsvaret.
• Virksomheden er en
såkaldt repræsentant for
leverandører til Forsvaret,
herunder BAE-Systems,
der er leverandør af
Forsvarets infanteri-
kampkøretøj CV-9035.
• Military Equipment
Denmark har 17 ansatte.
f o k u s : v e r d e n s o r d e n u n d e r p r e s
26 Magasinet 2 ∙ 2022