Ruslands invasion har
påvirket hele verden
Krigen i Ukraine påvirker Europa og resten af verden massivt - især
økonomisk. Men situationen har også vist vores evne til at stå sammen.
Den 24. februar invaderede
Rusland Ukraine. Følgerne har først
og fremmest været forfærdelige og
uoverskuelige for den ukrainske
befolkning. Samtidig har invasionen
ledt til store økonomiske udfordringer
i resten af verden. EU har af flere
omgange sanktioneret Rusland og
Belarus, hvilket blandt andet har
betydet indefrysning af højtstående
russeres aktiver, forbud mod handel
med en række produkter og ydelser,
flyforbud samt hårde sanktioner
mod det russiske bankmarked.
EU har desuden sendt udstyr og
forsyninger til Ukraines væbnede
styrker. Der er flere sanktioner på vej,
og der sættes i det hele taget hårdt
ind på at sikre uafhængighed af
russiske produkter – især i forhold til
den omfattende energiafhængighed.
Den uundgåelige effekt på
Europas fødevare-, gas-
og elforsyning
Ukraines flag symboliserer den brede
blå himmel og de gule hvedemarker.
Ukraine står for 12 procent af verdens
samlede hvedeproduktion, svarende
til 33 milliarder ton årligt. FN har
tidligere sagt, at krigen i Ukraine kan
lede til en global fødevaremangel,
ligesom det kan accelerere hungers-nød
24 Magasinet 2 ∙ 2022
i udsatte dele af verden – særligt
Nordafrika og Mellemøsten.
I Danmark er vi ikke i fare for føde-
varemangel, men forbrugerne har
kunnet mærke udviklingen på penge-pungen,
da fødevarepriserne i marts
ramte det højeste niveau nogensinde.
Og da finansminister Nicolai
Wammen sammen med regeringen
præsenterede sin økonomiske
redegørelse midt i maj, stod det
klart, at inflationen er en realitet.
Både den danske regering og EU
har taget konsekvensen af invasionen
og lagt op til, at det fremtidige
Europa skal være energiuafhængigt
fra tredjelande som Rusland. Vi har
i Europa længe været afhængige af
russisk naturgas og olie, der nu
udgør henholdsvis 41 og 20 procent
af EU’s forbrug. Sådan skal det ikke
være fremover, og fremtiden beror
på en fælleseuropæisk indsats, der
skal sørge for sikker, bæredygtig og
billigere energi. For at imødekomme
problemet er Kommissionen kommet
med den store såkaldte REPowerEU-
plan, der blandt andet indeholder
planer for energieffektivisering og
udvidelse af vedvarende energi. På
kortere sigt er afhængigheden dog
ret alvorlig og ikke noget, man kan
ændre over natten, da lande som
eksempelvis Slovakiets og Ungarns
olieforbrug består af henholdsvis 96
og 58 procent importeret russisk
olie. Derfor er forhandlingerne om
en sjette EU-sanktionspakke mod
Rusland, der indeholder en de facto
udfasning af russisk olie, trukket i
langdrag.
Invasionens ekko
Hver dag er der mange tusinde civile,
der forlader Ukraine. Mindst 5,7
millioner er flygtet indtil videre -
primært kvinder, børn og ældre. Det
fik den 4. marts Rådet til enstemmigt
at indføre midlertidig beskyttelse af
ukrainske flygtninge. Da Danmark
har forbehold for denne del af
EU-samarbejdet, vedtog Folketinget
en særlov, som grundlæggende giver
ukrainere samme forhold som i
resten af Europa. Det indbefatter, at
fordrevne ukrainere har adgang til
arbejdsmarkedet, uddannelse og så
videre i både Danmark og Europa.
Krigen har også sat sine negative
spor på den internationale samhandel.
Samlet set er det danske erhvervsliv
ikke direkte voldsomt eksponeret
for det russiske marked. Danmark
eksporterede i 2021 for cirka 15
milliarder kroner til landet, hvilket
udgør cirka 1 procent af den samlede
f o k u s : v e r d e n s o r d e n u n d e r p r e s