forsvaret ønsker at købe, og at det
derfor vil være muligt for SMV’erne
at byde på opgaven, i det omfang, de
konkret har ledig kapacitet, fremfor at
bruge årevis på selv at forsøge at få de
store OEM’er i tale.
Alle omkostninger skal regnes med
Selvom det lyder som den omvendte
verden, ville Peter Martin Skjold Jensen
ønske, at der blev stillet flere krav i
udbudsprocesser, og at de blev vægtet
højt ved udbudsevalueringen. For en
virksomhed som Military Equipment
Denmark ville det netop være en fordel,
hvis der i højere grad, også i de mindre
udbud, blev taget højde for materi-alernes
holdbarhed, levetid, kvalitet –
og ikke bare billigste pris.
”Den tilgang, der benyttes nu, betyder
at Forsvaret ofte får udført opgaven på
billigst mulige måde, men måske kun
med den halve levetid af, hvad en
tilsvarende men lidt dyrere løsning
kunne have præsteret,” siger han og
peger på, at man i langt højere grad
kunne kigge mod en såkaldt TCO - der
står for “Total Cost of Ownership”, hvor
den samlede sum af omkostninger,
inklusiv anskaffelse og anvendelse af
produktet i brugsperioden, bliver
medregnet.
”Det ville tilgodese de SMV’er, som
har brugt rigtig lang tid på udvikling af
produkter til specifikke opgaver,” siger
han.
Generelt håber han, at processerne
bliver mere smidige og fleksible. Det
kan eksempelvis gøres ved i større grad
at opdele udbud, der kan omfatte alt fra
kantinedrift til vedligeholdelse af
skydebaner.
”En opdeling af den enkelte aftale vil
give SMV’erne mulighed for at byde ind på
et specifikt område med deres ekspertise”
siger han og tilføjer, at det er en fordel
for begge parter:
”Det vil selvfølgelig styrke SMV’ernes
budmuligheder, men det vil samtidig også
styrke kvaliteten af ydelserne, fordi det
offentlige får kompetente leverandører på
alle kapacitetsområderne.”
Magasinet 2 ∙ 2022 27