f o k u s
Hvis hackerne alligevel trænger
ind, er det vigtigste at opdage
indbruddet lynhurtigt. I gennemsnit
går der 24 dage, før virksomhederne
opdager de ubudne gæster:
”Der kan nå at ske sindssygt meget
på 24 dage. Derfor skal man have
nogle systemer og folk, der kan slå
alarm, når hackerne trænger ind,”
understreger Tom Engly.
Digitaliseringen øger risikoen
Der har været en vis bekymring for, at
truslen fra cyberspace ville vokse efter
Ruslands angreb på Ukraine. Tom
Engly og en række andre sikkerheds-
chefer gik da også i øget beredskab,
da krigen brød ud, men endnu er det
blevet ved frygten. Det kan dog
lynhurtig ændre sig, forklarer han.
”Lige nu virker det til, at hackerne
har travlt med at angribe hinanden,
men hvis russerne en dag får nok, så
kan de lynhurtigt vende blikket mod
danske virksomheder og infrastruktur
– og cyberangreb udgør et kæmpestort
våben.”
Netop den erkendelse – hvor stor en
trussel cyberangreb udgør – er der
brug for øget bevidsthed om,
understreger Tom Engly.
”Vi er allerede nu udsatte i forhold
til vores kritiske
infrastruktur, og truslen
vokser i takt med, at vi
øger digitaliseringen. Jeg
siger ikke, at vi ikke skal
digitalisere, men vi skal
blive bedre til at tænke
sikkerhed med i det. Lige nu overser vi
det en lille smule på alle niveauer. Ikke
på grund af uvidenhed, men fordi vi
mangler de bløde
sikkerhedsfolk, der kan oversætte
cybertruslen.”
Vidensdeling er et must
Tom Engly understreger flere gange, at
han ikke forsøger at lave en skræmme-kampagne.
Alligevel kan det være
svært ikke at blive en smule bekymret
og skræmt, når han fortæller, hvor
alvorlig truslen er. Derfor er det nær-liggende
at spørge, om der er
noget, der går i den rigtige retning?
Det er der heldigvis, forsikrer Tom
Engly. Udover at virksomhederne
generelt er mere opmærksomme på
truslen fra hackerne, så er de også
blevet meget bedre til at dele viden
og erfaringer.
”Det er også lidt en kæphest for mig,
for det er simpelthen et must. Jeg er
selv med i en sikkerhedsgruppe for
40 store virksomheder og offentlige
institutioner, og vi har også et netværk
på tværs af forsikring- og banksektoren
i Norden, hvor vi kan diskutere, dele
viden og advare hinanden, hvis vi
opdager en konkret trussel. På det
område er der sket en positiv udvikling
i erkendelse af, at det kan ramme alle.”
Sammenholdt med den generelle
øgede bevidsthed får det trods alt Tom
Engly til se forholdsvist lyst på
fremtiden:
“Truslen er meget alvorlig og reel,
men jeg er optimist.”
”Der kan nå at ske sindssygt meget på 24 dage.
Derfor skal man have nogle systemer og folk,
der kan slå alarm, når hackerne trænger ind”
Koncernsikkerhedschef , Tom Engly,Tryg
18 Magasinet 2 ∙ 2022
Fire gode råd, når
angrebet er sket:
1. Hold hovedet koldt – det
er svært men nødvendigt
for at skabe overblik.
2. Aktiver dit beredskab.
3. Stop skaden. Det kan
ultimativt indebære at
trække stikket til internettet.
4. Find årsagen og hullet,
inden du starter systemet
op igen.
f o k u s : v e r d e n s o r d e n u n d e r p r e s