24
ting, vi ikke ser,” siger hun.
For alle har blinde vinkler,
understreger hun.
Hvis teamet bliver enige om store
beslutninger for hurtigt, kan hun
derfor finde på at bede en eller to om
at tage det modsatte synspunkt.
”Det giver en anden samtale. Det
ændrer måske ikke vores beslutning,
men vi bliver mere bevidste om risici,
så vi kan adressere dem på forhånd og
undgå dem,” siger hun.
Som en familiemiddag
Hun har før været en del af et
ledelsesteam, hvor hun oplevede, at de
mindede alt for meget om hinanden.
Det var som at sidde ved middagsbordet
med familien, fortæller hun.
De sad altid på de samme pladser, og
hun vidste, hvordan de ville tænke
og reagere. Som et indstuderet
manuskript, der udspillede sig gang
på gang. Og dét er ikke hensigtsmæssigt,
konstaterer hun.
”Så begynder man også selv at
tilpasse de emner, man byder ind
med. Man kender svaret, og man holder
op med at høre efter. Det er ikke
godt for at drive god ledelse,” siger
hun.
Og diversiteten skal strømme
igennem hele GN Store Nord.
Det gælder også i jagten på talent,
hvor Gitte Aabo mener, man skal
være opmærksom på ikke at have en
forudindtaget holdning til, hvordan
talent skal se ud.
”Talent kan komme i alle former.
Det handler om, hvad der bliver
leveret, og hvilke resultater der bliver
skabt. Det skal man øve sig på, for vi
har alle biases.”
Én oplevelse, mange år tilbage i
tiden, står soleklart for Gitte Aabo
som et eksempel på, hvordan hendes
egne biases også kan spænde ben for
hende. Hun skulle aflevere sin datter i
børnehaven, og bilen var punkteret.
Hun fulgtes afsted med en mor til et
andet barn i institutionen. Da hun får
øje på en af fædrene, vælger hun dog
at spørge ham, om han vil hjælpe
hende med at skifte hjul.
Kvinden, hun følges med, kvitterer
med et, ”Hvorfor spørger du ham og
ikke mig? Det kunne jeg da gøre,”
husker Gitte Aabo.
”Det tænker jeg tit på. Man skal ikke
være forudindtaget. Selvfølgelig skulle
jeg have spurgt hende.”
Og fokus på nysgerrighed og diversitet
giver også mening på tværs af
organisation.
På hovedkontoret i Ballerup har
virksomheden 51 forskellige natio-
naliteter ansat. Den diversitet skal
bruges aktivt. Det gælder også på
tværs af afdelinger og ekspertiser.
”Vi skal være nysgerrige på hinanden.
Hvorfor tænker vi forskelligt? Hvad
ligger der bagved?” siger hun og
uddyber, at samme nysgerrighed også
skal bruges eksternt overfor brugerne:
”Vi skal forstå helt ned i detaljen,
hvad det vil sige at give en god
brugeroplevelse. Det kræver
nysgerrighed og interesse.”
Derfor er der én ting, Gitte Aabo
gerne vil have, at medarbejderne og
ledelsesteamet har til fælles: Værdier.
”At det betyder noget at levere høreapparater
og gøre en forskel i
menneskers liv. Nogle af værdierne er
nødt til at være fælles. Ellers kan det
blive vanskeligt,” siger hun.
Det gælder også i samfundet
Også på samfundsplan mener Gitte
Aabo, at værdier og fokus på diversitet
og inklusion er vigtige. Med selskabets
51 forskellige nationaliteter ved hun,
hvor meget det betyder at gøre det
attraktivt for udenlandsk arbejdskraft
at komme til Danmark – og at blive.
”Vi skal sikre gode rammevilkår for at
have udenlandske medarbejdere, og vi
skal fortsat arbejde på at gøre det så
attraktivt som muligt. Det er vigtigt
for at kunne tiltrække det talent,
vi har brug for, og for at skabe vækst
i Danmark,” siger hun.
GN Store Nord oplever også, at det
kan være vanskeligt at rekruttere.
Blandt anden inden for specialiserede
områder som kunstig intelligens.
Udover at sikre, at rammevilkår er på
plads, mener Gitte Aabo, at vi skal være
opmærksomme på debatten og tonen
og på, hvordan vi tager imod
mennesker fra andre lande.
”Vi skal byde folk velkommen. Og vi
”Vi skal forstå helt ned i detaljen, hvad det vil
sige at give en god brugeroplevelse. Det kræver
nysgerrighed og interesse.”
adm. direktør, Gitte Aabo, GN Hearing
Magasinet 3 ∙ 2022
GN har fokus på at udvikle
høreapparater, der er
så små og smarte, at de
ved første øjekast kan
forveksles med earbuds.
f o k u s