Magasinet 3 ∙ 2022 43
Hotellet
fra fremtiden
Hotel Alsik rejser sig rankt fra
havnefronten i Sønderborg og
rækker med sine 70 meter nærmest
ud efter de få skyer, der driver roligt
forbi på den sommerblå augusthimmel.
Hotellet fungerer med sit iøjnefaldende
og futuristiske udseende og 19
etager som et naturligt pejlemærke
for lystbådene, der glider forbi på
Flensborg Fjord.
Det er dog ikke kun bådene, der
kan bruge hotellet som pejlemærke.
Det kan alle med interesse for
grøn omstilling. Det firestjernede
hotel, der stod klar til åbning i maj
2019, er nemlig bygget til og for
fremtiden, og der er tænkt miljø,
klima og social ansvarlighed ind i alt
fra byggematerialer og varme-
pumper til morgenmadsmenuen og
andelen af lokale leverandører.
”Se eksempelvis her,” siger John
Ankjær, som er hotellets adm.
direktør, og peger på et af de store
vinduer i lobbyen: ”Der er hulrum
mellem aluminiumfacaden og selve
bygningens betonelementer, og det
betyder, at vi på en varm dag som i
dag skal bruge meget mindre energi
på at køle bygningen ned.”
”Vi gør også en dyd ud af at
bruge lokale råvarer, og vi serverer
eksempelvis ikke appelsinjuice, fordi
det giver en voldsom klimabelastning
at fragte op i de mængder, vi vil skal
bruge. Når vi kan bruge grønne,
lokale alternativer, så gør vi det,”
uddyber han.
Blandt de grønneste
byggerier i verden
Selve byggeriet af det enorme hotel
gik i gang i 2015 og er i driftstilstand
76 procent CO2-neutralt, hvilket gør
det til et af de grønneste byggerier i
verden. Det er blandt andet udstyret
med 380 m2 solceller, sedum-tag,
CO2-neutal fjernvarme, et køle-
anlæg til affald og en energi-buffer
tank, så overskudsvarme kan
lagres og bruges efter behov.
Hotellet skal takket være et
avanceret sprinklersystem bruge
markant mindre vand og plads og
har modsat andre hoteller og større
bygninger heller ikke ét centralt
varmesystem. I stedet er hver af de
190 værelser udstyret med eget
varmesystem, forklarer John Ankjær:
”Vi producerer varmen og kulden
på værelset, og det er kontrolleret,
så hvis du åbner vinduet, så slår det
fra. Det sparer også en enorm
mængde energi.”
Når John Ankjær gennemgår
teknologien og de mange grønne
valg, kan det lyde ekstremt. De
grønne ambitioner er dog stadig
med af sæt i den jyske muld og en
respekt for, at gæsterne også skal
have en oplevelse, der flugter med,
hvad de forventer af et firestjernet
hotel, siger John Ankjær:
Hotel Alsik i Sønderborg er et af verdens mest klimavenlige
byggerier og et pejlemærke for alle med interesse i grøn
omstilling og fremtidens løsninger. Alligevel har hoteldirektør
John Ankjær appetit på mere: ”Vi er slet ikke i mål.”
A F : S Ø R E N W I L L E M O E S P O U L S E N F O T O : C L A U S F I S K E R
”Vi kunne sagtens reducere temperaturen
med 10 grader og vise, at vi sparer en masse
energi. Det vil bare ikke gøre noget godt, for
det vil gæsterne ikke betale for. Derfor er
vores holdning, at de grønne løsninger skal
gå hånd i hånd med realisme, samhørighed
og holdbarhed.”
direktør, John Ankjær, Hotel Alsik