Nye krav:
“Alarmklokkerne
bør ringe”
EU er på vej med et nyt direktiv om bæredygtighed, som vil stille store krav til og vende op og
ned på virksomhedernes bæredygtighedsarbejde. Derfor bør danske virksomheder hurtigst
muligt kaste sig over det komplekse arbejde, lyder det fra Carina Ohm, som er chef for
Climate Change and Sustainability Services i konsulentvirksomheden EY.
Carina Ohm ser sig selv som optimist.
Men qua sit job som partner og chef for
Climate Change and Sustainability
Services i konsulentvirksomheden EY
er hun også en smule bekymret.
EU ventes nemlig i efteråret 2022 at vedtage
et nyt direktiv om bæredygtigheds-
rapportering, som allerede fra 1. januar
2024 vil påvirke flere danske
virksomheder.
”Mit indtryk er, at der måske er knap
50 danske virksomheder ud af de i alt ca.
1.300 virksomheder i Danmark, der
forventes at blive omfattet, der ved nok
om det her, og som er godt i gang med
arbejdet, men det er altså en kæmpe
gamechanger. Det er så stort og omfattende,
at rigtig mange virksomheder bør gå i
gang med arbejdet allerede nu. Og er du en
stor virksomhed, der skal
være klar med tal til jeres
2024 eller 2025 regnskab,
så bør alarmklokkerne så
småt begynde at ringe,
hvis du ikke er i gang med
arbejdet endnu.”
Større end GDPR
Formålet med direktivet er
at sikre, at virksomheder i
EU rapporterer ensartet og
pålideligt om bæredygtighed.
Det indebærer blandt
meget andet, at virksomheder
skal rapportere om
deres klimapåvirkning,
forurening, vandforbrug,
spildevandshåndtering, biodiversitet,
arbejds-forhold blandt medarbejdere og i
leverandørkæden diversitet, anti-korruption
og meget mere. Og de skal både offentliggøre
konkrete KPI’er og angive,
hvordan de arbejder med at indfri dem.
”Tidligere skulle du som virksomhed
”bare” give nogle data og informationer
på områder, som I selv valgte. Fremover
skal det gøres på en bestemt måde ud fra
nogle faste standarder,” forklarer
Carolina Ohm og fortsætter:
”Som virksomhed skal du tage ansvar
for hele værdikæden. Det er ikke nok at
rapportere om, hvad I har gjort for f.eks. at
energieffektivisere på kontoret. Du skal
som virksomhed vide, hvor du får dine
materialer fra, hvad der sker med dem undervejs,
hvor meget CO2 du
udleder, hvem og hvordan du belaster i
forhold til klima, miljø og sociale forhold.”
Hvis det lyder omfattende og komplekst,
så er det fordi, det er det, lyder det
fra Carina Ohm.
”Det er ekstremt komplekst, og det er
helt vildt, så meget virksomheder fremadrettet
skal offentliggøre. Størrelsen og
omfanget kan sammenlignes med GDPR,
men jeg vil faktisk mene, at det er endnu
større, fordi det simpelthen påvirker alle
aspekter af din virksomhed.”
Direktivet træder i kraft i tre faser:
1. januar 2024 for børsnoterede
selskaber med mere end 500 ansatte;
1. januar 2025 for virksomheder i
regnskabsklasse C stor, det vil sige
virksomheder som indfrier mindst
to af følgende forhold: Balancesum
på mere end 156 millioner kroner,
nettoomsætning på mere end 313
millioner kroner eller mere end 250
antal ansatte;
1. januar 2026 for børsnoterede
SMV’er, små og ikke-komplekse
kreditinstitutter og captive
-forsikringsselskaber.
50 Magasinet 3 ∙ 2022
”Hvis du ikke kan fremlægge tilstrækkeligt
robuste og verificerbare ESG data og informationer,
så kan du ikke få tredjeparts verificeret
dit ESG regnskab, og så kan du i yderste
konsekvens ikke drive virksomhed.”
chef for Climate Change and Sustainability Services,
Carina Ohm, EY
f o k u s
A F : S Ø R E N W I L L E M O E S P O U L S E N F O T O : J A K O B M Ø L L E R
Direktivet
Corporate Sustainability
Reporting
Direktivet (CSRD)
er en ændring af det
nuværende direktiv
om afrapportering af
ikke finansielle oplysninger
(Non-Financial
Reporting Directive,
NFRD), der er implementeret
i årsregn-
skabslovens § 99a.
§ 99 a dækker alle
virksomheder i
regnskabsklasse
C stor.