“Hvis en virksomhed er udsat for et cyberangreb,
så kan det resultere i, at virksomheden
faktisk stopper. Lukker. Så det kan have nogle
voldsomme økonomiske konsekvenser – og
også konsekvenser i forhold til
virksomhedens omdømme.”
adm. direktør, Pär Fors, NNIT
Magasinet 3 ∙ 2022 37
”I løbet af de seneste 5-10 år har vi
set, at der kommer flere bad guys. Det
handler om, at der er mennesker derude,
der vil stjæle informationer fra
virksomheder, overvåge dem eller gøre
direkte skade på dem. Med krigen i
Ukraine ser vi nu, at nogle stater er
endnu mere aggressive. Så sikkerhed
er et stort issue for os nu og har i
virkeligheden altid har været det,”
lyder det fra Pär Fors.
NNIT har et særligt fokus på
virksomheder, der beskæftiger sig med
Life Science-området.
Sikkerheds- og stabilitetsniveauet
har altid været afgørende, da et
potentielt nedbrud i sidste ende
kan gøre uoprettelig skade.
”Virksomhederne er meget opmærksomme
på det her, og derfor ydes der
en enorm indsats, og der investeres
mange penge i, at virksomhederne
sikrer sig. Man skal huske på, at hvis
en virksomhed er udsat for et cyber-
angreb, så kan det resultere i, at
virksomheden faktisk stopper. Lukker.
Så det kan have nogle voldsomme
økonomiske konsekvenser – og også
konsekvenser i forhold til virksomhedens
omdømme,” lyder det fra Pär Fors.
NNIT med nyt fokus
Siden Pär Fors tiltrådte som
adm. direktør, er der sket markante
ændringer i NNIT.
Den nye adm. direktør har fra start
ønsket et større fokus på Life Science,
hvilket allerede kort tid efter Pär Fors
tiltrædelse blandt andet resulterede i
opkøb af det irske konsulenthus SL Controls,
der skal bidrage til konsolideringen
af koncernen som et af verdens
førende it-selskaber inden for Life Science.
I foråret 2022 skete der igen forandringer.
Her blev det bebudet, at
NNIT rykker cirka 400 stillinger i Kina
ud af landet og overfører dem til
Philippinerne. Beslutningen skyldtes
blandt andet det øgede fokus på
opbevaring og behandling af data i og
udenfor Europa. NNIT har dog stadig ansatte
i Kina, der skal varetage den kinesiske
forretning og de kinesiske kunder.
Sidst men ikke mindst, besluttede
NNIT i sommeren 2022 at sælge hele
selskabets infrastrukturforretning.
En stor beslutning, der konkret
betyder, at halvdelen af medarbejderne
overdrages til en nyoprettet
virksomhed ejet af Agilitas.
Beslutningen blev truffet for at
frigøre et større potentiale i begge de
nye virksomheder, herunder ikke
mindst et øget fokus på Life Sciences
Solutions og Cloud & Digital Solutions
– de to tilbageværende enheder i det
nye NNIT.
Det forventes, at transitionsperioden
vil vare året ud.
”Det var stort set halvdelen af vores
selskab, som vi solgte fra i juni, så det
var en stor beslutning. Vi kunne se, at
det her var en stor mulighed for os i
forhold til at få selskabet til at vækste.
Vores analyser viste helt lavpraktisk, at
vi kunne levere meget mere værdi til
vores kunder på den her måde,” lyder
det fra Pär Fors.
Diversitet og grøn omstilling
På trods af de store forandringer har
Pär Fors stadig store ambitioner for
fremtidens NNIT.
Ikke mindst på to vigtige områder:
Den grønne omstilling og
diversitetsdagsordenen.
”I NNIT har vi et stort fokus på,
hvordan vi kan bidrage til at sikre et
grønnere aftryk. Vi leverer services til
vores virksomheder, så de i højere grad
kan komme i mål med den grønne
omstilling. Det kan for eksempel være
digitale løsninger, så medarbejderne
kan holde onlinemøder i stedet for at
rejse frem og tilbage. Hvis man skal i
mål med den grønne omstilling, så er
det bare meget vigtigt, at man har
stabile digitale løsninger, der kan
hjælpe én på vej,” siger Pär Fors.
I forhold til diversitetsdagsordenen er
Pär Fors opmærksom på, at it-området
har udfordringer med at rekruttere
kvinder.
”Helt generelt er den største
udfordring, at vi mangler
arbejdskraft. Det gælder
både mænd og kvinder.
Men når det så er sagt,
har vi også en udfordring
i at få rekrutteret kvinder
til vores branche. Det er
kun omkring 30 procent
af vores medarbejdere,
der er kvinder, så vi har
et stort potentiale her i
forhold til arbejdskraft,”
siger Pär Fors, som peger
på, at der skal ydes en
større indsats – også
politisk – for at vække
interessen for IT allerede
i folkeskolen.
”Der er allerede meget i
gang her, men vi vil gerne
have mere fokus på
området. Der er stadig
meget at holde fokus på,”
lyder det afsluttende fra
Pär Fors.
NNIT
• Udvikler, drifter
og rådgiver om
it-løsninger i mere
end 12 lande
verden over.
• NNIT har rødder
i Novo Nordisk
koncernen – deraf
navnet. Da NNIT
blev et selvstændigt
selskab, var
det naturligt at
videreføre ekspertisen
indenfor især
Life Science-
området.
• NNIT’s hovedkontor
er beliggende i
Søborg, og sel-
skabet beskæftiger
over 3.000 ansatte,
hvoraf cirka
halvdelen har
base i udlandet.