reduceres. I dag findes der fem tilbagetrækningsordninger
ud over folke-
pensionen - efterløn, førtidspension,
fleksydelse, seniorpension og ret til
tidlig pension. Det er for mange.
Derfor opfordrer vi til, at der efter et
folketingsvalg nedsættes en arbejdsgruppe,
der på seks måneder skal
komme med forslag til, hvordan antallet
af tilbagetrækningsordninger kan
forenkles og reduceres. Målet for
arbejdsgruppen skal være, at antallet af
danskere på tilbagetrækningsordninger
som minimum reduceres med 30.000
personer i 2030.
En accelereret og markedsdrevet grøn
omstilling frigjort af bureaukrati
Danmark og Europa befinder sig i en ny
virkelighed. Med Ruslands invasion af
Ukraine er klima- og energipolitik også
blevet sikkerhedspolitik og forsyningssikkerhed.
Dermed har Danmark også
fået endnu et incitament til at sætte
turbo på den grønne omstilling.
Danmark er allerede verdenskendt for
danske virksomheders grønne løsninger
og anses af mange som værende vindmøllernes
hjemland. Men som tingene
er i dag, udfordres førertrøjen af for
meget bureaukrati og statslig styring.
I Dansk Erhverv anbefaler vi at lade
markedet sætte turbo på udbygningen af
havvind i Danmark. De nuværende
statslige udbudsmodeller leverer ikke
den nødvendige hastighed og skala.
Derfor er der behov for en langt mere
markedsdrevet udbygning, hvor hele
udbuds- og udbygningsmodellen nytænkes,
så private overtager en større del af
ansvaret og risikoen, eksempelvis i
forbindelse med forundersøgelser, men
så samfundet sikres en rimelig betaling
for udnyttelse af havressourcerne.
Samtidig foreslår vi, at Danmark indfører
en grøn behandlingsgaranti, så ansøgningsprocessen
for en havvindmøllepark
behandles inden for maksimalt to år.
Et velfærdssystem med frit valg og
mere offentlig-privat samarbejde
Flere store udfordringer vil i de
kommende år presse vores velstand og
velfærd. Med flere kronikere, flere ældre
og færre i arbejdsstyrken er der behov
for at fremtidssikre velfærden.
Det gør vi bedst ved at inddrage den
ikke-offentlige velfærdssektor. For den
offentlige og den ikke-offentlige sektor
er ikke hinandens modsætninger, men
derimod hinandens forudsætninger.
I Dansk Erhverv ser vi frit valg for
borgerne som en vigtig motor for
udviklingen af vores velfærdssamfund.
Samspillet mellem kommuner, regioner
og private virksomheder skaber værdi
for den enkelte, der i højere grad sikres
medbestemmelse over eget liv. Det vil
også være en god forretning for
virksomheden Danmark.
Danmark er
en virksomhed
I en ny kampagne fra
Dansk Erhverv siger
vi, at Danmark er en virksomhed.
Med det mener
vi, at Danmark følger de
samme principper som
andre virksomheder.
Når det går godt i én
afdeling, smitter det af
på virksomhedens andre
afdelinger. Når det går
godt for erhvervslivet,
er der flere penge til
velfærden. Derfor har
vi alle en interesse i at
gøre Danmark til verdens
bedste virksomhed.
Vi foreslår, at borgerne skal kunne vælge
mellem to forskellige leverandører. Det
frie valg skal udvides markant til
eksempelvis rehabilitering, sygepleje
og fertilitetsbehandling.
Mål om at bruge 4 procent af Danmarks
BNP på forskning og udvikling
Gennem årtier har Danmark været i den
absolutte verdenselite, når det kommer
til innovation og udvikling inden for
blandt andet grøn omstilling, life
science og velfærdsteknologi. Løsninger,
som dansk erhvervsliv har kunnet
eksportere til lande verden over, og som
har kunnet finansiere vores velfærd. Men
Danmarks førerposition er under pres.
Dansk Erhverv foreslår, at offentlige
og private forskningsinvesteringer skal
udgøre 4 pct. af Danmarks BNP i 2030,
så vi kommer på niveau med landene
omkring os. 4 procents målsætningen
indeholder en intention om 1/3 offentlig
andel og 2/3 privat andel, der skal indfases
gradvist frem mod 2030. Med planen
skal der derfor afsættes yderligere 7,5
mia. kr. til den offentlige forskning.
Magasinet 3 ∙ 2022 7