m e d l e m s p o r t r æ t
”Det var grav-
alvorligt,” fortæller
direktøren, der
endte med at
opsige cirka 15 procent
af de ansatte,
Arp-Hansen
Arp-Hansen Hotel Group blev
grundlagt i 1960 af murermester
Alf Arp-Hansen.
I dag er kæden Københavns
største og driver også hotel i
Aarhus.
Arp-Hansen er med Dorte
Kraks ord ”født og opvokset i
København.” Gruppen råder
over en bred palet af hoteller i
København, fra 71 Nyhavn og
Hotel Phoenix i den høje ende,
til lavpris hoteller og hostels
som WakeUp og Next House.
Gruppen specialiserer sig også i
konferencer og har blandt andet
Tivoli Hotel & Congress Center i
porteføljen.
da omsætningstabet
ramte 90-95
procent.
Som en af
Danmarks største
hotelkæder stod
Arp-Hansen dog i
en privilegeret
situation,
sammenlignet med
mange andre.
Virksomheden er
velkonsolideret og
havde derfor råd til
at beholde de fleste
medarbejdere samt at holde alle
hoteller åbne.
”Jeg bruger den terminologi, at vi
stod op og fik tæsk. Vi var ikke knockoutede,
og vi var ikke sendt til tælling.
Men vi fik godt nok nogen på
sinkadusen,” siger hun.
Derfor har det sidste halvandet år
været en konstant prøvelse i at holde
tungen lige i munden, og Dorte Krak er
stadig ikke i en position, hvor hun kan
læne sig tilbage og slappe af.
”Vi har været ude i det værste stormvejr
nogensinde, og det er ikke slut,”
konkluderer hun.
For der kommer stadig ikke
oversøiske gæster af nævneværdig
betydning. Der kommer ikke krydstogtskibe,
og der er ingen gæster fra Asien.
De gæster, der normalt lægger mange
penge på deres rejser, er ikke vendt
tilbage.
Ӄn ting er, at du har fulde huse.
En anden ting er, hvad de lægger af
penge. Oversøiske gæster bruger typisk
det dobbelte af en dansker eller en
svensker. Hvis man skal være lidt grov,
går der to danskere på en amerikaner
i døgnforbrug i blandt andet
restauranten,” siger hun.
Desuden har priserne på værelser
været nede med 25-30 procent det
seneste år.
”Selvom vi har gæster igen, er det
ikke det samme. Og vi kommer ikke
bare lige tilbage. Ikke i 2022. Ikke i
2023. Måske aldrig,” lyder det fra
Dorte Krak, der også mener, at noget
grundlæggende, noget strukturelt,
har ændret turismebilledet i hele
verden.
”Det sidder i os,” siger hun og
tilføjer:
“Men det sidder også i os, at vi vil
denne branche og tror på, at med den
portefølje af hoteller og den organisation
vi har, kommer vi stærkt igen. Jeg har
en stærk tro på Arp-Hansen Hotel
Group som virksomhed og både
København og Aarhus som fremtidens
destinationer.”
Hun mener også, at danskerne i
højere grad har fået øjnene op for
Danmark – og det samme gør sig
gældende for andre nationaliteter over
hele verden.
Hun ser det samme billede, når det
drejer sig om erhvervsrejser. Vi er
mere tilbageholdende. Og hvor du før
sendte tre medarbejdere afsted til en
konference, nøjes du muligvis med en
enkelt nu.
Så selvom lobbyen er fyldt, er det en
anden type gæster. Og selvom Arp-
Hansen og Dorte Krak sætter stor pris
på dem alle og nyder at vise sine
hoteller frem, så er realiteten, at de
lægger færre penge.
22 Magasinet 4 ∙ 2021