l e d e r
ugen, fordi han akut mangler blandt andet kokke. Hos
den højtspecialiserede leverandør til forsvarsindustrien
Teledyne RESON fortæller adm. direktør Ole Søe-Pedersen
om, hvordan han må sno sig med blandt andet
konsulentbistand, outsourcing og en satellitafdeling. Du
kan også møde Jesper Østergaard, der står i spidsen for
7-Eleven i Danmark og dagligt mærker konsekvensen af
det rødglødende arbejdsmarked, når virksomheden skal
ansætte.
Manglen på arbejdskraft er ikke kun et problem for
driften, men også for virksomhedernes egne visioner og
ambitioner. Det kan du også læse mere om i magasinet,
hvor blandt andre Thomas Corneliussen, adm. direktør i
Frode Laursen, forklarer, hvordan manglen på kvalificerede
chauffører er en af virksomhedens helt store
udfordringer, selvom han hellere vil fokusere på den
grønne omstilling.
Der er ingen tvivl. Det er tid til handling, og det er tid
til reformer, hvis vi skal bevare vores vækst og velstand.
Det starter med erhvervslivets rammevilkår, og det
starter med bedre adgang til attraktiv arbejdskraft.
Jeg håber, du vil læse med.
Dansk erhvervsliv er med langt fremme, både inden
for den teknologiske udvikling, innovation, og forskning.
Vi har forudsætningerne for at finde nye løsninger på
store samfundsudfordringer såsom klimakrisen,
ressourcemangel, bedre sundhed og en aldrende
befolkning. Danske virksomheder har historisk set
vist, at de har evnen og viljen til at gå forrest og gøre
udfordringer til muligheder og forhindringer til
forretninger. Men alt det er i realiteten uden betydning,
hvis vi mangler den vigtigste brik i puslespillet:
Kvalificeret arbejdskraft.
Derfor er Christiansborg nødt til at handle, når
erhvervslivet samstemmende fortæller, at de akut
mangler hænder og hoveder. Der er ingen tvivl; virkelig-
heden kalder – og den kalder på handling og reformer.
I Dansk Erhverv har vi spurgt vores medlemmer på
tværs af brancher, størrelse og geografi, hvad de har
brug for, for at afhjælpe problemet. Virksomhederne
peger især på, at lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft,
skattelettelser på arbejde og afskaffelse af modregning
for arbejdsindkomst for seniorer og pensionister kan
bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne på kort
sigt. Det er løsninger, vi bakker op om.
Men det er ikke kun her og nu, vi har en udfordring. Vi
har før slået på tromme for, at jo bedre rammevilkår vi
har, jo bedre har Danmark det - også i fremtiden. Og
særligt inden for attraktiv arbejdskraft er der massiv
plads til forbedring. I Dansk Erhverv monitorerer vi
Danmarks rammevilkår med Konkurrenceevne-
barometeret. Det viser, at vi er nede på en 12. og en 13.
plads, når det handler om den langsigtede vækst i
arbejdsstyrken, og når det handler om at få højtuddannet,
udenlandsk arbejdskraft trukket til landet. Det kan vi
gøre bedre.
Hvis vi vender blikket ud og inviterer flere ind, kan vi
afhjælpe en del af virksomhedernes udfordringer med at
finde nye medarbejdere. Det gælder både højtuddannet
og faglært arbejdskraft.
I denne udgave af Dansk Erhverv Magasinet har vi talt
med virksomhedsledere om de udfordringer, mangel på
arbejdskraft medfører. Det er tankevækkende at høre
Kasper Heebøll, der er hoteldirektør på Kokkedal Slot,
fortælle, at han er nødt til at holde lukket flere dage om
Magasinet 4 ∙ 2021 4
Manglen på
arbejdskraft
er ramme alvor
Brian Mikkelsen
Adm. direktør i Dansk Erhverv