tilkøbene. Nogle vil hellere
have et kvarters ekstra
rengøring end en bedre flaske
vin,” siger Birthe Rex.
Heller ikke frygten for, at
der opstår et A- og B-hold,
fordi de ressourcestærke
borgere bedre kan benytte sig
af deres frie valg, strejfer
borgmesteren:
”Det er mit klare indtryk, at
borgerne er temmelig vel-
informerede om deres
rettigheder - også til frit at
vælge leverandør - så det
bekymrer mig ikke,” siger han.
Borgernes frie valg betyder
også, at Aalborg Kommune
ikke står alene med den
voksende udfordring, det er
at kunne rekruttere det tilstrækkelige
antal med-
arbejdere. Men det er nødvendigt
med en bred vifte af tiltag:
”I kommunen får vi brug
for 120 flere sosu-assistenter
til næste år, og der står 100
medarbejdere foran pensionering,
blandt andet som følge
af Arne-reformen. Den betyder,
at vi mister en række
erfarne og dygtige med-
arbejdere til næste år. Det er
med til at forstærke de
udfordringer, der er som
følge af den generelle mangel
på arbejdskraft. Vi forsøger at
løse det ved dels at uddanne
flere medarbejdere, og dels at
samarbejde med A-kasser om
at identificere ledige, som måske
tidligere har været i branchen, og
få dem tilbage,” siger Thomas
Kastrup-Larsen.
Borgmesteren peger også på,
at kommunen satser på at løfte
medarbejdernes kompetencer, så de
bliver bedre til at løfte deres stadig
mere komplekse opgaver - for
eksempel i forhold til demente - og
derigennem opnå større tilfredshed
med deres arbejde.
Når en medarbejder stopper,
mister hjemmeplejen ikke bare et
nummer i vagtplanen:
”Vi mister også erfaring. Derfor
tilbyder vi senioraftaler med
medarbejderne for at holde på
dem længere,” siger han.
Endelig er der et stort potentiale
i at tiltrække særligt flere
indvandrerkvinder.
”De udgør en betydelig arbejdskraft-
reserve, og nogle af dem vil vi gerne
rekruttere. Det vil også have en
positiv indflydelse på integrationen,”
tilføjer han.
”Vor tids vigtigste job”
Birthe Rex satser også på forskellige
tiltag:
”Branchen bliver desværre talt ned.
I Privatplejen har vi valgt at investere
i det, vi kalder ”vor tids vigtigste job”
og tiltrække flere elever ved at give
dem en garanti for en elevplads,
allerede når de begynder på grundforløbet
til en sosu-uddannelse. Når
eleverne kommer i praktik hos os,
arbejder de altid som ”føl” i hele deres
første praktik-del sammen med en
erfaren kollega, så de ikke står alene
og urutineret med vanskelige
opgaver,” fortæller hun.
Selvom det betyder lidt større
udgifter til uddannelse, fordi eleverne
ikke kan indgå selvstændigt i vagt-
planen, ser Birthe Rex det som en
investering i at mindske frafaldet
snarere end en udgift. Ligesom der
tilkobles virksomhedsmentorer til alle
elever og gives fri til sprogundervisning
på sosu-skolen i praktiktiden for
elever, der har brug for dette.
”Hvis det kan sikre, at eleven bliver
hos os, er det penge, der er godt givet
ud,” konkluderer hun.
Privatplejen har en samarbejdsaftale
med et friplejehjem for at sikre målene
for at kunne opkvalificere ufaglærte til
faglærte via en EUV1 uddannelse, der
er rettet mod voksne over 25 år med to
års erfaring som ufaglært.
”Tilsvarende har vi et forpligtende
samarbejde med kommunen og fagforeningerne
i forhold til at fastholde
og afprøve borgere, der enten er på vej
ud af arbejdsmarkedet eller på vej ind,
hvilket også kan være fremtidens
hænder,” siger Birthe Rex.
En af de potentielle udfordringer
ved offentlig-privat samarbejde er, at
private virksomheder kan gå konkurs.
Kommunen kan fra den ene dag til
den næste komme til at stå med en
stor ekstraopgave.
Ifølge borgmester Thomas Kastrup-
Larsen har Aalborg Kommune
inddraget det i samarbejdet med de
private leverandører af hjemmepleje og
praktisk hjælp. I kontrakterne har de
private forpligtet sig til at stille kapacitet
til rådighed til i givet fald at
opfylde et akut opstået behov på dette
område. Dermed er det ikke kommunen,
der står alene med de berørte borgere,
og det giver tryghed i planlægningen
og sikkerhed for borgerne.
Det er en samarbejdsforpligtelse,
som Birthe Rex gerne påtager sig:
”Vi skal naturligvis udnytte vores
fælles muligheder i samarbejdet om,
at borgerne bliver berørt så lidt som
muligt i tilfælde af, at situationen
skulle opstå. Det er ganske fornuftigt,”
siger hun.
p å a g e n d a e n
Dansk
Erhverv mener:
Verdens
bedste til
offentlig-privat
samarbejde
Hvis vi vil fastholde den
velfærd, der leveres i dag,
ser vi ind i helt uoverstigelige
udfordringer - både i
forhold til finansiering,
rekruttering og organisering.
Der er hverken penge eller
personale nok til at møde
de stigende krav fra danskerne.
Man kan sige, at vi
ikke har råd til ”business as
usual,” og det er den brændende
platform, vi står på.
I 2040 vil der være halvt
så mange personer i
arbejdsstyrken for hver
borger over 80 år. Samtidig
vil hver femte dansker være
over 80 år. Det betyder, at
vi vil mangle både varme
hænder og finansiering
til at levere den velfærd,
vi kender. Dansk Erhverv
mener derfor, at det er
afgørende at intensivere
samarbejdet mellem det
offentlige og private,
selvejende institutioner og
civilsamfundet, så vi kan få
højere kvalitet for den
enkelte, uden at det
behøver at koste mere.
Vi skal:
1. Styrke samarbejdet mellem
det offentlige og private,
selvejende institutioner og
civilsamfundets aktører
gennem øget konkurrence-
udsættelse og styrkede
indkøbskompetencer i det
offentlige
2. Skabe tillid til, at
borgeren får den hjælp, der
er brug for og at pengene
bruges rigtigt gennem
større gennemsigtighed i
priser og kvalitet – også for
det offentlige
3.Tage udgangspunkt i
borgeren – uanset om det
handler om retten til frit
valg, uafhængig visitation
eller personliggjorte
behandlinger