f o k u s
Vores velstand og
velfærd kommer under pres
Vi står som samfund over for store
udfordringer, der presser vores
velstand og velfærd.
De økonomiske konsekvenser som
følge af corona-krisen, et velfærds
samfund under pres, globaliseringen,
tech-kapløbet og klimakrisen vil vende
op og ned på verdensordenen – og på
vilkårene for det danske samfund, som
vi kender det.
Men hvordan gør vi forhindringerne
til forretninger?
Det er tid til at handle – og det er
derfor vigtigere end nogensinde, at vi
står sammen om at finde de rette og
ikke mindst kloge løsninger. Vejen dertil
er ikke let og kræver en klar vision
for dansk erhvervsliv. Der er behov for
en plan, der for en gangs skyld ikke må
blive til et spørgsmål om vækst eller
velfærd – os eller dem.
Derimod mangler vi en plan, der
bygger på en velfunderet politisk og
samfundsmæssig bevidsthed om, at
erhvervsliv, civilsamfund og den
offentlige sektor er hinandens
forudsætninger.
Men først og fremmest er der behov
for, at vi får identificeret de svage
rammevilkår og de udfordringer, vi
skal løse. Vi skal identificere, hvilke
barrierer der hindrer Danmark i at
indfri sit potentiale.
’Dem og os’
En af de store barrierer er tankegangen
om ’dem og os’, hvor det offentlige og
private er hinandens modsætninger.
For når det offentlige, civilsamfundet
og det private ikke samarbejder,
bliver det svært for Danmark at løse
de store samfundsudfordringer.
Der er ikke tid eller råd til grøftegravning.
Derfor vil Dansk Erhverv have et
opgør med ’dem og os’. Et tæt sam-
arbejde mellem det offentlige og
private i Danmark er afgørende for
Danmarks sammenhængskraft, kvaliteten
af velfærden og virksomhedernes
udviklingsmuligheder.
For velstand, sundhed og velfærd er
hinandens forudsætninger – ikke
modsætninger.
Vi skal være verdens bedste
Danmark skal være verdens bedste
land at drive virksomhed i.
Vi er godt på vej, men samfunds-
udfordringerne og den internationale
konkurrence vil presse os de
kommende år.
Danmarks økonomi er lille og åben, og
den danske velstand og danske styrkepositioner
er i høj grad opnået på baggrund
af international samhandel.
Men konkurrencen i verden er hård,
og kampen for at tiltrække virksomheder
og investeringer har aldrig været
mere intens. Og oven på den verdensomspændende
pandemi er ét
sikkert: Alverdens lande vil arbejde
målrettet for at blive attraktive steder
at drive virksomhed.
Skal vi indfri Danmarks potentiale
og sikre vores velstand, er det derfor af
afgørende betydning, at de danske virksomheder
har de rette betingelser for
at skabe arbejdspladser, velstand og
fremgang.
Dansk Erhverv ønsker at styrke
erhvervslivets stemme. Vi rækker ud
efter debatten og dialogen om, hvordan
vi på bedst mulig måde sikrer velstand
og velfærd i fremtiden.
10 Magasinet 2 ∙ 2020
Brug handlekraften,
Danmark
For at sparke debatten i gang
om erhvervslivets rolle rækker
Dansk Erhverv i kampagnen
”Brug handlekraften, Danmark”
hånden ud til beslutningstagerne
i Danmark.
Dansk Erhverv vil styrke erhvervslivets
stemme med debat
og dialog om, hvordan vi på bedst
mulige vis sikrer velstand og
velfærd i fremtiden.
Derfor spørger vi: Hvor kommer
velfærden, sammenhængskraften
og resten af butikken fra? Har
vi en særlig måde at tænke og
handle på?
Erhvervslivet kan, skal og vil være
med til at løse de udfordringer, vi
står overfor.
Derfor opfordrer vi Danmark til
at bruge handlekraften – og til
at give handlekraften de bedst
mulige betingelser. Bedre rammevilkår.
Til gavn for Danmark og
erhvervslivet.
Dansk erhvervsliv kan få forretninger
til at køre og hjulene til at
snurre. Det er virksomheder, der
kan skabe arbejdspladser, velstand
og fremgang.
Kort sagt, handlekraft.
Der sker
kun noget,
hvis nogen
handler.
Lige nu står vi som samfund over for en række
udfordringer. Der er mange holdninger til,
hvordan de skal løses. Men der sker kun noget,
hvis nogen handler.
Og her kommer Dansk Erhverv ind i billedet.
Vores medlemmer er virksomheder, der kan
få ting til at ske og hjulene til at snurre.
Kort sagt, handlekraft. Og den handlekraft
skal vi bruge nu. Til at trække os i gang
igen og forløse det enorme potentiale,
der hedder Danmark.
20225_DerSkerKunNoget_ann_220x275.indd 1 26/08/2020 12.21