Analyse af
Katrine Ellersgaard Nielsen,
chef for samfundsøkonomi
og analyse, Dansk Erhverv
Corona kan
give økonomien
varige mén
De økonomiske konsekvenser hos
Dansk Erhvervs medlemmer viste sig
hurtigt. Et fortabt forår og en usæd-
vanlig sommer senere taler økonomiske
nøgletal og prognoser et tydeligt sprog:
Der bliver sagt ”recession”. Seneste prognose
fra EU-kommissionen varsler en
nedgang i BNP herhjemme på 5,25 procent
og 8,3 procent for EU samlet i 2020.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik faldt
BNP med 7,4 procent i andet kvartal,
hvilket er det største fald siden 2.
verdenskrig. I EU er det især de sydligste
og vestligste medlemslande, der
oplever store dyk.
De fem hårdest ramte lande, Italien,
Frankrig, Spanien, Portugal og Kroatien,
står til sammen for 9 procent af dansk
vareeksport, så der er god grund til at
bekymre sig om situationen uden for
Danmarks grænser.
Hvorfor er den
økonomiske nedtur skæv?
EU-landenes økonomiske situation er
afhængig af, hvornår COVID-19 meldte
sin ankomst, og hvor rettidigt og hårdt
landenes regeringer reagerede.
20 Magasinet 2 ∙ 2020
Men også kultur synes at spille en rolle:
Landenes befolkninger har reageret
forskelligt, og ændringer i adfærd og
forbrug giver kontant afregning i indenlandsk
efterspørgsel. En del af forklaringen
synes også at komme fra de strukturelle
forskelle på landene, eksempelvis
størrelsen af servicesektoren og graden
af digitalisering. Serviceerhvervene,
især turismen, står først for skud ved
nedlukning, så lande, hvor service udgør
en stor del af den økonomiske aktivitet,
er særligt udsatte. Også kvaliteten af
digital infrastruktur og udbredelsen af
digitale værktøjer varierer kraftigt, selv
indenfor EU. Danmark ligger i top, og
det skal vi prise os lykkelige for: Syv ud
af ti lønkroner under nedlukningen blev
tjent fra hjemmearbejdspladser. Endelig
er det vigtigt at huske på, at ikke alle
lande har det samme penge- og finanspolitiske
råderum. Danmark kom stærkt
ind i krisen, efter årtiers fornuftige
reformer, blandt andet af pensionsalder
og dagpengesystem.
Krisen kan give varige mén
Det er nærliggende at se på finanskrisens
følgevirkninger for at forstå fremtids-
udsigterne. Finanskrisen gav varige
mén i form af tabte investeringer og et
lavere varigt beskæftigelsesniveau.
Ifølge Finansministeriet var prisen et
varigt velstandstab på 50 milliarder
kroner. På samme måde kan den
nuværende krise give varige mén, hvis
arbejdsløsheden bider sig fast, og
investeringer bliver forsømt. Risikoen
er reel, for alt tyder på, at vi på globalt
niveau vil opleve et historisk stort dyk i
BNP - også langt større end under
finanskrisen. Samtidig er stort set alle
lande ramt synkront. Af regeringens
seneste økonomiske redegørelse
fremgår det, at ni ud af ti lande i verden
vil i år stå i en situation, hvor BNP per
indbygger falder. Til sammenligning,
var det kun tilfældet for seks ud af ti
lande under finanskrisen i 2009.
Leder man efter lidt grund til
optimisme, kan man hæfte sig ved, at
krisen denne gang kom i kølvandet på
en længere årrække med moderat
vækst. Det står i kontrast til finans-
krisen, som ramte på bagkant af et
gevaldigt opsving med tegn på over-
ophedning og ubalancer i økonomien.
Prognoser fra blandt andet IMF og
EU-kommissionen forudser kraftig
bedring allerede i 2021, men dette står
og falder naturligvis med en alvorlig
anden bølge, som er sandsynlig, så
længe sundhedskrisen stadig ligger på
lur. Det vil sige indtil, vi har vaccine i
blodet og kan se truslen i øjnene uden
fatale konsekvenser.
a n a l y s e
> - 6
> - 7
> - 8
> - 9
> - 10
> - 11
> - 12
Den tragiske COVID-19-sundhedskrise ligger stadig på lur. Indtil
videre har vi holdt sygdomstragedien for døren med en kur bestående
af nedlukning og restriktioner. Desværre har alene truslen
gjort økonomien sløj, og kuren har også alvorlige økonomiske
bivirkninger. Sammenlignet med andre lande er vi sluppet billigt,
også hvad økonomien angår, men hvorfor egentlig? Og hvad ved vi
om fremtidsudsigterne – og risikoen for varige mén?
Forventet
BNP-vækst
i 2020.
Kilde: EU Kommissionen, juli 2020