Magasinet 2 ∙ 2020 11
Samfundsudfordringer
og styrkepositioner
Et pres på velfærdssamfundet. Recession som konsekvens af corona-krisen.
Et fald i vækstiværksættere. Global protektionisme og tech-konkurrencen. Klimakrise.
Det er tid til at handle – og det er derfor vigtigere end nogensinde, at
vi står sammen om at finde de rette og ikke mindst kloge løsninger. Vejen dertil
er ikke let. Den kræver samarbejde og en klar vision for dansk erhvervsliv. Med
afsæt i og fokus på danske styrkepositioner har Dansk Erhverv som mål, at:
Danmark skal være
verdens bedste land til
offentlig-privat samarbejde
I 2030 vil over 20 procent af alle danskere
være over 70 år. Blandt andet det demografiske
pres stiller nye krav til velfærden.
Hvis Danmark skal sikre ydelser af høj
kvalitet med borgerens behov og præferencer
i centrum, skal opgaven håndteres
af den aktør – offentlig eller privat – der
kan løse opgaven bedst.
Dansk Erhverv arbejder for:
• Velfærd, der tager udgangspunkt i
borgerens behov og ønsker.
• Gennemsigtighed i både kvalitet og pris.
• OPS-enhed, der skal styrke samarbejdet
mellem det offentlige og private.
Danmark skal være verdens
bedste land at starte og
udvikle virksomhed i
Iværksætteri og vækstvirksomheder
er et væsentligt middel til at sikre nye
danske arbejdspladser og en væsentlig
nøgle til Danmarks grønne og digitale
satsning samt fremtidens velstand og
velfærd. Iværksætteri er det nødvendige
udgangspunkt for at skabe flere vækstvirksomheder.
Dansk Erhverv arbejder for:
• Et sammenhængende kapitalmarked,
så virksomheder med potentiale kan få
adgang til risikovillig lånekapital og
investeringer.
• Flere skal lykkes med iværksætteri,
og en større andel skal være kvinder.
• Forskning skal ud til iværksætterne.
I dag er det hovedsageligt store
virksomheder, der har gavn af de cirka
20 milliarder kroner, der årligt bruges på
forskning.
Danmark skal være
verdens bedste land til at
udnytte potentialet i digitalisering
og ny teknologi
Digitale teknologier er afgørende for at
løse de mange udfordringer, vi står overfor.
Både i Danmark og globalt. Digitalisering
og nye teknologier er afgørende for
danske virksomheders konkurrenceevne,
fundamentet for en smidig offentlig sektor
og en løftestang for den grønne omstilling
af samfundet.
Dansk Erhverv arbejder for:
• Der skal uddannes flere it-specialister
og digitale superbrugere, så gabet
mellem udbud og efterspørgsel på
digitale kompetencer lukkes.
• Flere investeringer i nye teknologier og
teknologibaserede vækstvirksomheder,
og færre byrder på virksomheders it-
sikkerhed.
• Stærkere digital infrastruktur med 5G
mobilnetværk og IoT-løsninger.
Danmark skal være
verdens bedste land til at
udnytte potentialet i den
grønne omstilling
Klimakrisen banker på døren på tværs af
globen. Gennemfører Danmark en klog,
grøn omstilling, kan det inspirere resten
af verden og samtidig skabe arbejdspladser
og vækst i Danmark. Vi skal udvikle
grønne idéer, processer og produkter,
som er langt bedre end de eksisterende,
og som kan skaleres globalt.
Dansk Erhverv arbejder for:
• Etablering af bio-science som særlig
klynge for klimaløsninger.
• Offentlig-private partnerskaber.
• Grøn skattereform.
Rammevilkår –
handlekraftens betingelser
På tværs af virksomheder og brancher
er der en række centrale rammevilkår,
der har betydning for virksomhedernes
konkurrenceevne og dermed mulighed
for at skabe arbejdspladser, velstand og
fremgang.
Dansk Erhverv arbejder for:
• Styrket konkurrenceevne.
• Styrket adgang til attraktiv arbejdskraft.
• Styrket adgang til viden og forskning.
• Styrket indre marked og øget frihandel.
• Styrket infrastruktur og mobilitet.
• Styrket samspil mellem det offentlige
og private.
På den måde bliver vi verdens bedste land
at drive virksomhed – til gavn for vores
fælles velfærd.