Et folketingsmedlem tippede
Søren Eskildsen, Skanderborg
Festivalklubs ordførende direktør, et
par timer før statsministerens tale.
Da Mette Frederiksen lukkede landet,
var det ikke til at vide, om der
kunne holdes festival. Og om det
kunne ruinere festivalen.
Når han mærker stressen, søger
Søren Eskildsen naturen. Han vandrer
ad hærvejen, cykler langs nedlagte
skinnenet eller søger shelter.
Har han været for fraværende for
længe, tager han sønnerne med. Da
mobilen ringede den 6. april, sad
han ved bålet på en shelterplads ikke
langt fra bøgeskoven ved Skanderborg,
hvor han nogle måneder
senere ventede 55.000 festivalgæster
og 15.000 frivillige. To fædre og fire
sønner om et tændt bål i en skov, og
så opkaldet fra et folketingsmedlem,
som i al fortrolighed røbede, at landets
statsminister to timer senere
ville holde en tale, og hvad hun ville
sige.
”Der er sket noget. Jeg bliver nødt
til …,” begyndte Søren Eskildsen, da
opkaldet var forbi.
”Du behøver ikke sige mere. Jeg
kører dine drenge hjem i morgen.”
D. 6. april aflyste statsministeren
festivaler og større forsamlinger.
Lederne bag Smukfest i Skanderborg
så coronatruslen tidligt. Et liv i sikkerhedens
tjeneste har givet festivalens
sikkerhedschef, Thomas Rydahl,
kort sølvgråt hår og ansigt som en
kampvant oberst i en Hollywoodfilm.
Rydahl kender direktørerne,
som med et tomt blik rækker budgetønskerne
tilbage og siger noget, hvor
ordet ”dyrt” indgår, og hvor sikkerhedschefen
har lært sig sit svar: ”Så
skulle du prøve en ulykke”. I starten
af februar i år sad han til en sikkerhedskonference
i München og hørte
om noget, der mindede ham om
SARS. På det tidspunkt var corona i
de danske medier stadig en historie
fra Wuhan. I flyet hjemad besluttede
sikkerhedschefen at skrive et notat
til Søren Eskildsen.
Sikkerhedsfolk laver ofte hvad-nuhvis
øvelser. Hvor sandsynligt er
det, at noget sker? Hvor slemt er det?
Hurtigt blev coronapandemien
sandsynlig og slem. Allerede før
Mette Frederiksen lukkede landet,
spaltedes festivalplanlægningen i to.
Det meste af organisationen kørte
videre med festival as usual-planlægning
af det 80 millioner kroner
dyre arrangement med musikprogram
fra Aarhus Symfoniorkester til
Iggy Pop. Men direktør Eskildsen,
sikkerhedschef Rydahl og seks andre
ledere trak sig ud og begyndte at
planlægge scenarier.
På en uge omformes en bøgeskov
ved Skanderborg til samfund med et
indbyggertal som Esbjerg, landets
femtestørste by. Nøglen er, at det
meste gøres som året før. Så længe
lederne er erfarne, behøver de frivillige
medhjælpere ikke være det. Sådan
en organisation er god til gentagelser,
ikke til at improvisere.
”Det er stressende at tænke i for
mange scenarier,” siger Søren
Eskildsen.
Direktørkontoret tæt på bøgeskoven
er den slags, hvor du siger ja til
mere arbejde, større ansvar og lavere
løn. Men dengang han
arbejdede med forretningsudvikling
i Danske Bank, kunne Eskildsen
ikke stille i sit Fjällräven-tøj og
lugte af bål og mand.
Søren Eskildsen havde udelukkende
fokuseret på scenarier for
aflysning. Der går jura i det, når
regningen skal fordeles. Mest af alt
behøvede Søren Eskildsen klarhed.
”Da hun havde talt, mærkede jeg
lettelsen. Det var det bedste, der
kunne ske. Det kan lyde mærkeligt.
Et helt år giver vi alt for at lave den
bedste festival. Og så står vi i en
situation, hvor det er bedre at blive
tvunget til at aflyse end at skulle
gennemføre noget, som måske ikke
kan gennemføres. Statsministeren
tvang os til at aflyse, og hun talte om
støtteordninger. Dér vidste jeg, at
der ville blive en festival i 2021,” siger
Søren Eskildsen.
Ikke alle i bestyrelsen og ledelsen
delte lettelsen. ”Panik” er et af
ordene, direktøren bruger, når han
beskriver de følgende timers diskussion
over Zoom og Teams. Det er
fordelen ved at gå forberedt ind i krisen.
Du har en idé om, hvem der skal
gøre hvad. Trækket med lønnedgang
på ti procent er vendt. Ideen om at
hente støtte hos kommunen er tænkt.
Kommunikationen med festival-
gæster og sponsorer er planlagt, så
de fleste accepterer at flytte deres
tilgodehavende til næste års festival.
Du kan ikke scenarieplanlægge dig
ud af alt, men har du 6o procent af
planen nedskrevet – og det vurderer
Søren Eskildsen, at festivalledelsen
havde – så er du langt.
Klokken to var han tilbage på shelterpladsen.
Det var koldt, og hans
yngste på syv søgte over i farens sovepose.
Søren Eskildsen hørte sønnens
efterhånden rolige åndedræt, men
selv forblev festivaldirektøren vågen.
Fra to til fem lagde han planer, så
stod han op, tilberedte amerikanske
pandekager og tog på kontoret i sit
Fjällräven-tøj. Nogle timer frem var
der krisemøder med medarbejderne,
men over frokost kunne han tage
hjem, gå i bad og omsider sove.
Søren Kottal Eskildsen
• Ordførende direktør for Skanderborg Festivalklub
siden 2017. Startede i studieårene med at arbejde
som frivillig på festivalen, over årene med stigende
ansvar. Sideløbende med erhvervskarrieren tog
det frivillige arbejde i Skanderborg så meget tid,
at hustruen mente, at familien lige så godt kunne
flytte til byen.
• Kandidat i Informationsvidenskab fra Aarhus
Universitet i 2006. Arbejder fra 2000 til 2009 i
Danske Bank i feltet mellem IKT og forretningsudvikling.
Herefter følger tre år ved Alexandra Instituttet
ved Aarhus Universitet, hvor Eskildsen arbejder
med forretningsudvikling og kommercialisering af
IKT. Fra 2012 til 2014 arbejder han med markedsudvikling
og PR i EnergiMidt. 2014-15 er han chefkonsulent
ved Finanssektorens Uddannelsescenter, så
udannet i Crowd Safety Management ved Buckinghamshire
New University, hvorefter hans erhvervskarriere
endeligt opsluges af festivalen, startende
med jobbet som sikkerhedschef.
Magasinet 2 ∙ 2020 07