f o k u s
Vi skal
generobre, hvad
corona tog fra os
O R D : B R I A N M I K K E L S E N , A D M . D I R E K T Ø R , D A N S K E R H V E R V
Kan du huske, hvor du var, da du
første gang hørte om corona? Alle
husker, hvor de var, da Kennedy
blev skudt. Da flyene ramte World
Trade Center. Men vi husker ikke, hvornår
vi første gang hørte om corona.
Men så blev Italien ramt. Så Spanien.
Så Tyskland. Og den 11. marts gik Mette
Frederiksen op på talerstolen i Statsministeriet
og sagde, at Danmark lukkede
ned. Danmark lukkede sine grænser.
Lukkede butikker. Lukkede ned for store
dele af økonomien.
Corona-krisen er den største økonomiske
krise, som Danmark har set i fredstid.
Det blev den 11. marts, der hænger fast
i hukommelsen.
Som en mukkert i panden
Mange danske virksomheder har følt
konsekvenserne som en mukkert lige i
panden. Og den 11. marts begyndte
mange danske virksomheder simpelthen
at styrtbløde.
En undersøgelse fra Dansk Erhverv fra
april viste, at to ud af tre virksomheder
oplevede, at omsætningen nærmest
kollapsede. Særligt én branche blev
hårdt ramt. I oplevelseserhvervene
oplevede 98 procent af virksomhederne
lavere omsætning som konsekvens af
nedlukningen.
Samme undersøgelse fortæller også,
at Dansk Erhvervs medlemmer i gennemsnit
har mistet 32 procent af deres
omsætning i perioden fra marts til april
på grund af corona.
Der skal ikke være nogen tvivl:
Dansk erhvervsliv havde akut behov for
førstehjælp.
Fra dialog til politiske forslag
Fra første dag, da krisen ramte, havde
Dansk Erhverv intensiv dialog med
medlemmer fra alle brancher. Vi lyttede
til hver enkelt virksomheds situation og
branchernes udfordringer. Vi koordinerede
de mange tilbagemeldinger, og på
baggrund af den tætte medlemsdialog
blev der udviklet konkrete forslag, som
Dansk Erhverv videregav direkte til regeringen,
de politiske partier, ministerier,
styrelser og til regeringens corona-
enhed, hvor Dansk Erhverv fik fast plads.
Udover konkrete forslag til kompensationsordningerne
foreslog Dansk
Erhverv blandt andet også følgende: Et
FoU-fradrag på 130 procent, som blev
gennemført - dog med et loft på 50 millioner
kroner i merfradrag og i 1,5-års
periode; Et aktivitetsafhængigt AUB-
bidrag, så der ikke opkræves unødigt
mange penge fra virksomheder; Bedre
almene boliger og offentlige bygninger,
der skal sikre et lavt energiforbrug i
driften af bygningerne og stille krav til
byggematerialer med en lav klima-
påvirkning.
Den tætte dialog fortsatte under hele
krisen. Regeringen og et samlet Folketing
lyttede til erhvervslivet og samarbejdede
om løsningerne, så de konkrete forslag
hurtigt blev omsat til hjælpepakker, der
kunne afbøde nogle af de værste slag.
Hurtigt viste der sig også brug for justeringer
og efterfølgende forlængelser af
hjælpepakkerne, hvor medlemmernes
input igen blev taget direkte med videre
som indspil til den politiske proces.
Også Dansk Erhvervs juridiske rådgivning
var glødende. Medlemmerne havde
behov for sparring om alt fra ansættelsesret
til erhvervsjura. Der blev blandt andet
oprettet en særlig erhvervsjuridisk
hotline, fordi efterspørgslen var så stor.
Et maraton – ikke et
hundredemeterløb
Under krisen bidrog Dansk Erhverv også i
tæt samarbejde med resten af DA-fælles-
skabet, FH og regeringen til en trepartsaftale
om lønkompensation. Lønkompensationsordningen
blev annonceret bare
fire dage efter, at regeringens corona-
enhed mødtes første gang. Så man kan
Danmark har oplevet et fantastisk økonomisk opsving i de sidste
mange år. Men så kastede corona os ud i en krise, der har haft
enorme sundhedsmæssige og økonomiske omkostninger. Store
dele af dansk erhvervsliv begyndte at styrtbløde. Nu er det tid til
at generobre det tabte. Nu er det tid til at handle.
28 Magasinet 2 ∙ 2020