Har EU styr på corona-krisen?
EU er blevet kritiseret for at være for langsom og tøvende under
corona-krisen. Men hvad har EU faktisk gjort ved den udfordring,
som vi stod og står overfor?
Analyse af
Lasse Hamilton Heidemann,
EU-chef i Dansk Erhverv
a n a l y s e
Det er den 4. maj. Europa-Kommissionens
formand, Ursula von der Leyen, ser
ualmindeligt glad ud i sin nyfundne rolle
som TV-vært. Kommissionen har nemlig
lige nået sit mål om at indsamle 7,5 milliarder
euro til en coronavaccine. Mens de
fleste har passet på sig selv og deres nærmeste,
og virksomheder har kæmpet for at
undgå kollaps, så har EU også haft travlt.
Corona overrumpler Europa
I de første dage i marts meddelte et nyt
land hver dag, at det gik i alarmberedskab
og lukkede grænserne. I Bruxelles var forbitrelsen
de første dage stor. Medlemslandene
tog beslutninger uden at koordinere
med Europa-Kommissionen eller blot
informere andre lande.
I de første par uger handlede det om
krisehåndtering. Den Europæiske Central
Bank annoncerede det største markedsinterventionsprogram
nogensinde på 750
milliarder euro, der skulle stabilisere
markederne og undgå en endnu dybere
finansiel nedsmeltning. I kommissionen
arbejdede man på, at det halvlukkede
Schengen-område skulle have dets fælles
ydre grænsepolitik tilbage. Der blev vedtaget
et indrejseforbud til EU frem til 1.
juli, og samtidig skulle europæiske
statsborgere repatrieres.
Næste punkt var at sikre, at trafikken
fortsat kunne krydse grænserne. Der blev
skabt korridorer, så lastbiler maksimalt
ventede 15 minutter ved grænseovergange,
hvilket beskyttede chaufførernes
sundhed.
Flytrafikken fik også en overhaling,
fordi man med stor forundring så tomme
fly flyve frem og tilbage. Det skyldtes de
såkaldte lufthavnsslot-regler, hvor et fly
skal afholde 80 procent af dets afgange i
en lufthavn eller tabe pladsen til konkurrenten.
Regler blev vedtaget for at undgå
de tomme spøgelsesfly – til fordel for
flyselskabernes budgetlinjer og miljøet.
Dernæst skulle von der Leyen pege
brandslukkeren mod EU’s brændende,
økonomiske landskab. Derfor blev EU’s
restriktive krav til nationale budgetunderskud
og gældsniveau midlertidigt sat ud af
kraft, og von der Leyen aktiverede undtagelserne
i statsstøttereglerne for at tillade
medlemslandene at gennemføre de nødvendige
økonomiske hjælpepakker.
Kommissionen får fat i bolden
Det stod hurtigt klart, at EU-landenes
sundhedsinstitutioner stod uden nok
værnemidler. Derfor tilskyndede den
franske kommissær for det Indre Marked,
Thierry Breton, at industrien kunne
omstille sig til at producere værnemidler.
Eksempelvis begyndte parfumeproducenter
som L’Oreal og spiritusfabrikker som
Pernod Ricard at omlægge deres produktion
til håndsprit.
Da flere EU-landes arbejdsmarked fik et
koldtvandschok med corona-krisen –
særligt dem med store turismesektorer –
vedtog Europa-Kommissionen et midlertidigt
arbejdsunderstøttelsesprogram,
SURE, med 100 milliarder euro i kassen.
De usynlige dele
Margrethe Vestager har som konkurrencekommissær
med svimlende hast godkendt
mere statsstøtte, end man har set i
mands minde – over 2.000 milliarder
euro er de seneste måneder blevet
clearet. Hvilket naturligvis har været helt
forståeligt. Mange danske og europæiske
virksomheder var gået under, hvis ikke
stater havde fået lov til at give
midlertidig støtte til virksomheder.
Når situationen skal aftrappes, skal det
koordineres på europæisk plan. Tyskland
har eksempelvis alene stået for 51 procent
af den samlede nationale statsstøtte, der
er givet under krisen. Ellers bliver det den
største statskasse og ikke det stærkeste
erhvervsliv, der vinder.
Genopretning af økonomien
Vi står midt i en økonomisk krise, der nemt
overgår finanskrisen i 2008 – måske den
største siden 1929. Derfor har Europa-
Kommissionen lanceret en genopretningsfond,
Next Generation EU, på 750 milliarder
EUR. Fonden skal dels gå til at genstarte
Europas økonomier, dels skal den få fart på
den digitale revolution og grønne
omstilling. Efter et af de længste topmøder
nogensinde blev medlemslandene d. 21. juli
enige om NGEU (en fond til at genopbygge
medlemlandenes økonomi) og EU’s 7-års
budget. Begge skal dog først godkendes af
Europa-Parlamentet, og meningerne er
stadig delte om næsten alle forhold i genopret
ningsplanen. Det er dog et kæmpe skridt
fremad og viser, at EU-landene står sammen
og handler, når der kræves handling.
Der er nok mere end nogensinde før
behov for politisk håndværk og snilde.
Vi skal have genrejst Europa og skabt et
grønt og digitalt tigerspring. EU har haft
og har en rolle i corona-krisen, som er
væsentligt bedre, end kritikken går på.
46 Magasinet 2 ∙ 2020