
sparring, at det var det, han gerne
ville og kunne bruge sin baggrund
til,” fortæller hun.
Vil give andre succes
Jutta Baltodano kunne blandt andet
give ham større indsigt i egne styrker:
”Han var fra starten meget opsat på
at lægge en konkret plan og følge den,
for han er meget handlekraftig. Men
han var ikke helt bevidst om alle sine
egne styrker, eksempelvis hvor god
han er til at lede andre. Han trives
bedst, når folk omkring ham har det
godt, og han sætter værdi i at få det
bedste frem i mennesker og give dem
succeser. Alexandre så det ikke selv
som noget særligt: ”Sådan er jeg bare”,
sagde han, og det er netop en god medmenneskelig
kompetence som leder.”
Om sin sparring med Jutta siger
Alexandre:
”Jeg lærte hurtigt, at jeg ikke har
”spildt” 11-12 år af mit liv på at være
soldat. Jeg kommer faktisk ud med
nogle bundsolide kompetencer, som
er eftertragtet på jobmarkedet. Det
absolut bedste, Jutta har gjort for mig,
er, at hun har banket en masse selvtillid
ind i mig i forhold til, hvad jeg
kan, og hvem jeg er.”
Personlige kompetencer er
vigtigere end faglighed
Alexandre de Azevedo blev så her i foråret
2020 ansat hos Øland, rekrutteret
blandt 72 ansøgere. Virksomhedens
driftchef, Flemming M.Z. Andersen,
har selv været professionel soldat og
gik i ansættelsesprocessen efter en
teamleder med en baggrund i enten
eliteholdsport eller militæret.
”Først og fremmest var det de
personlige kompetencer, vi kiggede
efter. Det behøvede ikke at være en
dygtig fagperson, for det faglige skal vi
nok lære vedkommende. Med personer
med militær baggrund ved vi, hvad de
kan på et vist grundniveau. De har lært
at være tro mod principper og arbejde
inden for klare rammer. De har en
teamfølelse, hvor de skal have alle med.
De har en holistisk tilgang til
opgaverne og kan samarbejde og
prioritere. Det nytter jo ikke at
komme dagen efter, hvis artilleriet er
under beskydning og mangler ammunition,”
siger Flemming Andersen.
Javel, hr. oversergent!
På spørgsmålet om, hvilke forskelle der
er på at arbejde i Forsvaret og i det
civile, svarer Alexandre:
”Det er muligt at ændre på vilkårene
og gøre en forskel. I Forsvaret er der
ofte for få ressourcer, og de kan ikke
flyttes rundt. Det kan vi her.”
Flemming Andersen supplerer:
”Her skal problemerne løses på
lavest mulige niveau. Det passer godt
med, at soldater er vant til at træffe
hurtige beslutninger.”
Alexandre begyndte i jobbet midt
under coronakrisen, og han føler sig
godt modtaget af sit team og har ikke
mødt fordomme:
”Medarbejderne skulle lige se mig
an, og de kan godt lave sjov med min
militære fortid. De kalder mig ”oversergenten”
eller siger ”javel”, når jeg
beder dem om noget. Militæret er
kendt for korte, præcise meldinger
som for eksempel ”det er modtaget”.
Dem er medarbejderne stille og roligt
ved at tage til sig,” fortæller han.
Glem alt om Basserne
VELKOMMEN HJEM ledes til daglig af
karriererådgiver Helene Djursø. Hun
fortæller, at der kan være flere barrierer
for en soldat, hvis den militære karriere
skal skiftes ud med en civil arbejdsplads.
”Barriererne ligger hos både virksomhederne
og soldaterne. Virksomhederne
har tendens til at rekruttere, som
de altid har gjort. De har ikke altid blik
for, at erfaringer og andre uddannelser
end de traditionelle kan være lige så
gode. Eksempelvis har en soldat, der
har været udsendt, tilegnet sig kulturforståelse,
som kan gavne en interna-
tionalt orienteret virksomhed,” siger hun.
Helene Djursø peger også på fordomme
hos virksomheder:
”De tænker på billedet af den stereotype
soldat fra tegneserien Basserne,
eller veteraner med psykiske udfordringer
som for eksempel PTSD. Men det er
heldigvis kun et lille mindretal, langt
størstedelen har masser af ressourcer.”
Bagud på point
Om soldaternes barrierer siger hun:
”Personer med en militær karriere er
bagud på point, når de vil skifte spor. De
har oftest aldrig været på den anden side
af hegnet, men er gået lige fra skolen. De
har en stor identitet i Forsvaret, hvor de
primært har deres netværk og taler et
specielt sprog. Derfor kan det være
svært for dem selv at oversætte, hvad de
er gode til uden for militæret. Vores
opgave er at udfordre dem og gøre dem
bevidste om, hvad de kan og vil - og
hvad de brænder for - så de ikke
risikerer at gå forkert.”
Til gengæld er veteraner ikke bagud
på point, når det gælder disciplin:
”Ude på de civile arbejdspladser er det
dem, der undrer sig, når kolleger kommer
for sent til møder eller ikke har
forberedt sig,” siger Helene Djursø.
Helene Djursø, karriererådgiver
og leder af
VELKOMMEN HJEM.
Jutta Baltodano, Senior Recruitment Consultant i
Nets Denmark og mentor i VELKOMMEN HJEM.
Magasinet 2 ∙ 2020 39
VELKOMMEN HJEM
• Foreningen er stiftet af en række
virksomheder, der ønsker at støtte
veteraner med at sætte fokus på,
hvordan deres militære kompetencer
og erfaringer kan bringes i spil i det
civile erhvervsliv.
• Siden etableringen i 2016 har
foreningen bistået cirka 330
veteraner med at finde et civilt job.
• Foreningen samarbejder med 40
danske virksomheder og en række
organisationer i Forsvaret.
• Virksomheder, der er interesseret i
at vide mere om foreningen og/eller
gerne vil rekruttere en ny
medarbejder med militær
baggrund, kan henvende sig her:
www.velkommenhjem.net