f o k u s
På velfærdens
frontlinje
Det er ikke nyt for Falck at køre
med smitsomme patienter, det har
de ansatte gjort siden, virksomheden
blev stiftet i 1906. Under
corona-krisen har Falck kørt med op
imod 100.000 corona-smittede i de lande,
virksomheden er til stede i.
”Jeg var i pandemiens begyndelse
bekymret for, om vi kunne beskytte vores
medarbejdere godt nok. Havde vi værnemidler
nok? Var vores medarbejdere tilstrækkeligt
trænede og beskyttede? I den
første uge stod det klart: Ja, i den danske
ambulancetjeneste var beredskabs-
planerne klar dagen før, statsministeren
lukkede Danmark ned, og resten af
32 Magasinet 2 ∙ 2020
O R D : M A T H I A S V E I S F O T O : J A K O B M Ø L L E R
organisationen fulgte hurtigt efter. I de
første usikre dage opstod også en organisatorisk
erkendelse: Når man arbejder for
Falck, så stopper man ikke, fordi det
bliver vanskeligt eller farligt. Hvis man er
ansat i forsvaret, så accepterer man også,
at jobbet kan bringe en under beskydning.
Vi må erkende den risiko, der er. På
samme måde er det i sundhedssektoren –
paramedicinere, reddere og sygeplejersker
er heller ikke vilde med at være i
nærkontakt med corona-patienter, men
de gør det, fordi det er jobbet, og fordi de
er trænet i at håndtere den risiko,”
fortæller Jakob Riis og fortsætter:
”Jeg er meget berørt af, at vi har mistet
to medarbejdere i London og Californien til
corona, men det ville også være hykleri at
sige, at det ikke kan være rigtigt. Vi gør alt,
hvad der står i vores magt for at beskytte
vores medarbejdere, men der er en indbygget
risiko. Nogen skal køre de syge på
hospitalet. Og Falck er jo dem, man ringer
til. Vi ringer ikke til nogen.”
Let’s make it happen
Handlekraft er noget, Jakob Riis sætter
højt. Han fortæller, at han har fået det fra
forsvaret. Han husker ikke sit sessionsnummer
– men det er også lige meget for
topchefen, for det var så højt, at han kunne
være sluppet. Men han meldte sig alligevel
frivilligt til Gardehusarerne. Det var et
”acceptabelt afbræk fra skolen, hvis det var
for kongen og fædrelandet,” som familien
så det. På spørgsmålet om, hvad han så
mindes bedst ved sin tid i Gardehusar-
regimentet, svarer topchefen:
”Den klarhed en soldat har. Der er en
målsætning. Du skal løse en opgave. Der
ligger noget handlekraft i det. Per definition.
Når man ruller med en hel opklarings-
eskadron, kan man ikke lade aktionen være
op til tilfældigheder og personlige præferencer.
Man ruller som hold. Med en plan.
Koordineret og afstemt. Det var fascinerende.
Alle havde deres roller.”
Og hvad med arbejdsgangene i Falck – hvordan
har de været under corona-krisen?
”Ledelsen mødtes morgenen efter Mette
Frederiksens besked den 11. marts. Vi fastlagde
seks principper, som vi lod vores
lokale ledelser styre efter. Nogle services
lukkede myndighederne ned, men for
hovedparten af Falck var vores udgangspunkt,
at COVID-19 ikke skulle være en
undskyldning for ikke at kunne levere,
men alene en anledning til at diskutere
tilpasninger i måden, vi leverede vores
ydelser. Med samme tilgang gennemførte
vi parallelt vores strategiarbejde og bestyrelsens
efterfølgende seminar, offentliggjorde
to kvartalsregnskaber, tilpassede
virksomheden og accelererede en stribe
andre strategiske initiativer,” fortæller
Jakob Riis og fortsætter:
”Vores rettesnor har hele tiden været at
sige til os selv: Hvad vi har planlagt for at
lede og styre Falck, er fortsat muligt under
COVID-19. Det er en øvelse, man kunne udvide
til resten af samfundet. Prøv at tænke
på den mængde tid, der er gået med at
Som adm. direktør i Falck er Jakob Riis ansvarlig for 30.000 ansatte
i en koncern, der hjælper med alt fra sundhed på arbejdspladsen til
corona-test, trafikulykker og brandslukning på højrisikoanlæg. Det
gjorde de også under corona-krisen – for når udfordringen vokser
os over hovedet, ringer vi til Falck. Falck ringer ikke til nogen, men
har givet sig selv opgaven at finde vej igennem krisesituationer. For
opgaven skal løses – det ligger i både Riis’ og Falcks DNA.