Magasinet 2 ∙ 2020 35
Deloitte før krisen. Derfor endte Deloitte
med at afskedige 100 ansatte, inklusiv 40 i
dens konsulentafdeling ved udgangen af
marts. I maj sagde man farvel til yderligere
100 ansatte i andre dele af forretningen.
”Det kan lyde hårdt. Men de første havde
allerede siddet på bænken i nogle måneder
på grund af konsulentstoppet. Omvendt
havde vi allerede tegnet kontrakt med 300
unge mennesker, som begynder her efter
sommerferien – og ikke en eneste af de
kontrakter skulle rives i stykker. De skal
have en chance for at komme ind på
arbejdsmarkedet. Og så tror vi, at de
dygtige mennesker, der har fået en
karriere hos os, nok skal få et nyt arbejde.”
Investering i fremtiden
Der florerer et billede på blandt andet
LinkedIn, som spørger, hvad der inspirerede
virksomheder til at begynde deres
digitale transformation. Var det deres CEO,
deres CTO eller COVID-19? Corona-krisen
har accelereret den digitale transformation
i Danmark og resten af verden.
”Vi ved, at en krise vil accelerere trends,
der allerede er i gang. Før den finansielle
krise var der eksempelvis trends om at
styrke den finansielle industri, som efterfølgende
blev accelereret. De trends, der
bliver accelereret nu, er digitalisering og
bæredygtighed.”
Deloitte har før sommerferien afleveret
en stor analyse af millennials’ syn på verden
og virksomhederne, der konkluderer, at hvis
virksomheder skal gøre sig håb om at få
næste generation som ansat eller forbruger,
så skal virksomhederne være bæredygtige.
”Vi bliver nødt til at stå sammen for at
accelerere forskning og udvikling generelt
og inden for bæredygtighed specifikt.
Danmark har ligget okay med tre procent
af BNP i offentlig støtte til forskning og
udvikling, men vi må ikke begynde at
slække på den front.”
Georg Gearløs’ bæredygtighedsagenda
I dag arbejder Deloitte og mange andre
virksomheder med FN’s verdensmål. I samarbejde
med Deloitte er Danmarks Statistik
begyndt at måle fremdriften af FN’s mål
som det første land i verden for at kunne
dokumentere, hvad der virker. Snakken om
dokumentation og data tænder en gnist i
Anders Dons’ øjne:
”Vi skal samle data for at vide, om vi gør
det rigtige. Ellers famler vi i blinde. FN’s
mål er helt afgørende. De 17 mål gav os et
fælles sprog og et klart mål. Danmark er
godt med, men vi er jo slet ikke i mål. Nu
skal vi flytte bæredygtighed fra at være en
knappenål i et jakkesæt til handlekraft.
Danmark har en forpligtelse til at skubbe
den her agenda, fordi vi er så langt foran
resten af verden.”
Hvordan oplever Deloitte selv bæredygtighedsagendaen?
”Det stiller store krav til os som virksomhed.
Når vi skal ansætte, skal vi kunne
sige med troværdighed, at vi godt tør
blande os og have en holdning – også når
den ikke er populær.”
I februar 2020 fremlagde Deloitte en
klimaplan, der blandt andet argumenterede
for CO2-kvoter, hvilket landede
Anders Dons øgenavnet Georg Gearløs.
”Det er vi faktisk super stolte over, for han
er faktisk en mægtig rar og dygtig fyr, der
sikrer, at Anders And og Andeby kommer
helskindet igennem selv de mest krævende
– og ofte livstruende – udfordringer. Jeg er
stolt på mit firmas vegne, når vi går ud, hvor
vi ved, vi får tæsk. Fordi, vi tror, det er det
rigtige at gøre – også selvom mine partnere
sætter spørgsmålstegn ved, om vi behøver
at gå helt så langt. Det behøver vi.”
Lektien fra corona-krisen
Selvom Anders Dons mener, at det var en
god idé at lukke landet ned og introducere
hjælpepakkerne, så mener han, at der er
læringer, vi kan tage med fra corona-krisen.
”Hvad har vi lært indtil videre? Det var
en god beslutning at lukke landet ned for
ikke at overbelaste hospitalsvæsnet. Hjælpepakkerne
ramte måske ikke helt rigtigt,
men speed var vigtigt – ikke beauty. Genåbningen
har derimod været for sjusket. For
lidt datadreven. Regeringen fortalte ikke,
hvilke beslutninger der var datadrevne, og
hvilke der var politiske. Det er dataene, der
skal fortælle, hvordan vi skal lukke ned, og
hvornår det er trygt at åbne op.”
Du kan godt lide data?
”Data gør det i hvert fald nemmere at
træffe beslutninger. Jo mere og bedre data,
des mindre gætteri om fremtiden.”
Det nye normale
Deloitte arbejder med fire fremtids-
scenarier for verden efter corona-krisen.
”Scenarie et er, at corona-krisen er en
forbipasserende storm. Forfærdeligt i et
øjeblik, men det bliver okay igen, og
verden vil efterfølgende accelerere digitalisering
og bæredygtighed. Det andet
scenarie er, at stater bliver mere nationalistiske,
og samarbejder bryder sammen.
Det vil være en katastrofe. Det tredje
scenarie er, at store virksomheder, der begynder
at tage et medansvar, som normalt
varetages af stater. Det fjerde og sidste
scenarie er, at de næste 100 år kommer
til at tilhøre Østen, det vil sige Kina, Sydkorea,
Vietnam og Indien, fordi de kommer
ud af krisen på en måde, der er meget
stærkere på grund af de metoder, de
anvender.”
Hvilket scenarie er mest sandsynligt?
”Hvis EU ikke holder sammen. Hvis
Trump bliver genvalgt. Så er vi på vej ned
ad en nationalistisk sti. Nu ville det være
rart at have noget data, men som optimist
tror jeg, at EU holder sammen. Jeg tror, vi
får et lederskifte i USA. Jeg tror, vi taler
med Kina om at spille efter samme
markedsregler som os andre. Og så tror
jeg, at langt flere virksomheder bliver
mere bæredygtige og digitaliserede.”
Sikke en masse tro, hvad skete der med
dataene?
”Selv Georg Gearløs må også nogle gange
bare tro og håbe,” fortæller Anders Dons.
Anders Dons,
direktør, Deloitte