digvis har behov for personlig hjælp -
endnu. Vi har derfor etableret
seniorboliger med særlig vægt på
netværk og tryghed, hvor de stærkere
seniorer ser efter de svagere. Målet
er at skabe et nyt boligprodukt med
boliger og fællesskab, som kan
bidrage til at forebygge, at den ældre
får behov for en egentlig plejebolig,
eller medvirke til at tidspunktet
bliver udsat.”
Større frihed til opgaven
Diakonissestiftelsens medarbejdere
er underlagt de samme krav og økonomiske
rammer som kommunens
egne tilbud i eksempelvis hjemmepleje
og plejehjem. Men Anne Mette
Fugleholm så gerne, at selvom man
bevarer det fælles fokus på kvalitet,
så alligevel giver plads til at dyrke
fagligheden på forskellig måde.
”Jeg kunne ønske, at vi havde
større frihed i, hvordan vi løser
opgaven. I hjemmeplejen tildeles
borgerne hjælp ud fra ydelser og tid.
Vi oplever, at fagligheden erstattes af
minuttyranni. Medarbejderne skal
»Der er brug for mere af det, vi kender - men også for
at tænke nyt. Vi skal ikke bevare vores velfærd - vi skal
udvikle velfærden.«
Adm. direktør
Anne Mette Fugleholm
have bedre mulighed for at bruge
deres kompetencer til at se og agere
på det enkelte menneskes skiftende
behov,” påpeger hun og tilføjer:
”Der bliver brugt mange kræfter på
at dokumentere, at den enkelte borger
har fået den serviceydelse, der er tildelt
- og mindre tid på observationer
af, om det virker. Der bør styres efter
kvalitet og effekt frem for pris. Og
der bør være fuld gennemsigtighed
for både offentlige og private
udbydere af velfærd.”
Effekten af ”blød” dataovervågning
Anne Mette Fugleholm efterlyser
flere og bedre data samt mere
systematik og standardisering for at
kunne måle effekten. Diakonissestiftelsen
har selv gode erfaringer
med ”blød” dataovervågning.
”For eksempel er vores medarbejdere i
hjemmeplejen og på plejecentrene opmærksomme
på eventuelle forandringer
hos beboerne. Mange sygdomme har et
typisk forløb, og hvis man holder øje,
kan man se de tidlige tegn på forandring
og sætte tidligere ind, når beboerens
tilstand forværres. Observationerne
øger chancen for at forkorte et sygdomsforløb
eller forhindre, at beboeren skal
indlægges på hospital.”
Det frie valg bør udvides
Anne Mette Fugleholm har med glæde
noteret sig, at undersøgelser viser, at 7
ud af 10 adspurgte ældre er tilfredse
med at have det frie valg af hjemmepleje
og plejehjem - det gælder også
dem, som har valgt den kommunale
pleje.
”Vi ser gerne, at det frie valg bliver
udvidet til også at omfatte genoptræning
og sygepleje. På den måde kan vi
skabe større sammenhæng omkring
hjælpen til den enkelte.”
De mange opgaver, Diakonisse-
stiftelsen løser, kræver veluddannede
medarbejdere. Men som for så mange
andre i denne sektor er det også en
udfordring for Diakonissestiftelsen at
rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede
medarbejdere.
”Diakonissestiftelsen er jo både uddannelsessted
for sygeplejestuderende
og SOSU-elever og arbejdsplads for
medarbejdere med kompetencer
inden for pleje- og sundhedssektoren,
og vi kan sagtens fylde uddannelsespladserne
op. Vi ville gerne tage endnu
flere studerende og elever og dermed
bidrage til at løse den efterspørgsel,
som vi oplever på uddannet arbejdskraft
i Danmark. Men antallet af
pladser er reguleret. Selvom der uden
for de større byer er ledige pladser på
uddannelsesstederne og for få pladser
i byerne, må vi ikke af os selv øge
optaget.”
Magasinet 2 ∙ 2020 15