»Hvad der er en
omkostning nu, vil
være en eksistens-
berettigelse om 10 år.«
det næste eksporteventyr?
”Hvis man tager vores vindmølle-
sektor, var der nogle gunstige vilkår i
begyndelsen. Og vindmøllerne er i dag
en af de drivende sektorer i Danmark.
Det handler om at komme over den
første hurdle.”
Hvad er den første hurdle?
”For at give et eksempel: Det første
menneskelige genom blev sekvenseret i
2003 og kostede 2,7 mia. dollars. I dag
kan du få dit eget genom sekvenseret
for ca. 200 dollar. Forskning og
udvikling af ny teknologi er typisk dyrt i
begyndelsen. Afkastet kommer først
senere. Men hvordan kan man så skabe
den første finansiering? Jo. Måske kan
pensionskasser hjælpe med finansiering,
og hvis regeringen så hjælper med
tilskud til de virksomheder, der først
køber ind i den nye teknologi. Derefter
kan den nye teknologi få kapital, tilskud
til drift og en validering af sit koncept.
Derefter kan du skalere og komme
videre på eksportmarkedet.”
Hvad var så jeres første hurdle?
”At ledelsen skulle ville det. Fordi,
hvis ledelsen ikke melder klart ud, så
gider folk ikke være med på det. Folk
finder hurtigt ud af, hvad ledelsen synes
er smart. Det, jeg italesætter som adm.
direktør, bruger folk tid på. Folk finder
hurtigt ud af, hvilke emner der er på
agendaen på ledelsesgangen. Vi skulle
derfor som ledelse, direktion og
bestyrelse sammen sætte agendaen.
Ellers blev det en papirøvelse, der ikke
skabte resultater.”
Magasinet 1 ∙ 2020 13
derfor meget små, men Fruergaard
mener, at muligheden for at finde
løsninger til andre er stor:
”Det er måske i virkeligheden det
mest spændende for mig ved klima-
partnerskabet. Vi kan spille ind med
nogle innovative løsninger. Selvfølgelig
skal forbrug reduceres. Men det er de
innovative løsninger, der batter. Vi skal
finde en måde at opfange CO2 eller
skabe CO2-neutrale energikilder.”
Hvilke barrierer findes der?
”Det er et spørgsmål om at træffe et
valg: Skal virksomheden være CO2-
neutral eller ej?”
Du sagde, klimapartnerskabet skal have
et globalt perspektiv. Hvordan skaber vi så
er ligegyldige i det store regnskab.
Løsningerne skal kunne løse problemer
på et globalt niveau.”
At finde løsninger til andre
Som formand for branchegrupperingen
for Life Science og biotek skal Lars
Fruergaard præsentere en række
initiativer til regeringen, der kan sænke
CO2’en i atmosfæren. Ifølge regeringens
rapport for klimapartnerskaberne
udledte Life Science og biotek omkring
0,05 millioner ton CO2 i 2017. Hvilket er
ca. 0,1 procent af de samlede udledninger,
som de tretten sektorer i
klimapartnerskaberne tilsammen
udledte i 2017. Sektorens udledninger er
- Lars Fruergaard Jørgensen
Lars Fruergaard Jørgensen