s i d e t i t e l
42
”Vi var simpelthen nødt til at vise, at vi gjorde
noget. Og så har vi jo hele tiden tænkt, at det var en
fordel at komme tidligt til Kina. I dag ser vi jo andre
virksomheder i vores branche, som begynder at
overveje det. Vi har været i gang i seks år,” siger
hustruen.
Bedre at handle end at analysere
Reglerne for godkendelse af en virksomhed i Kina
kan være tunge og var det særligt dengang. Det var
nemmere at overtage en eksisterende virksomhed.
Per Gran Hartvigsens bror, som importerer børnetøj,
har selv en afdeling i Kina. Han kendte en
dansker, som gerne ville hjem og derfor havde
kontoret med to kinesiske kontordamer til salg.
”Det tog en måned, fra vi begyndte at tale om at
starte afdeling i Kina, til vi havde en. Kathrine og
jeg kan godt træffe beslutninger hurtigt. Det er
ikke altid, vi har de økonomiske kalkuler på plads.
Det er bedre at handle og lære af erfaringerne, end
Magasinet 1 15 ∙ ∙∙ 2020
22002190
at analysere og analysere og analysere,” siger Per
Gran Hartvigsen.
Altså ingen analyser af kulturforskellene på kinesisk
og dansk kultur?
”Nej, men en del erfaringer. På godt og ondt er
kinesiske medarbejdere mere orienteret mod
hierarki og formelle regler. Hvis en medarbejder har
meget travlt og den anden går ledig, kan du ikke
bare forvente, at den anden hjælper den første. Da
jeg bad en om at hjælpe sin kollega, spurgte hun,
om hun så også fik en del af kollegaens løn. Op til et
vist punkt kunne vi styre kontoret gennem fjern-
ledelse. Da vi begyndte at have sælgere i Kina, blev
det for komplekst. Der skal du hele tiden tage initiativ
og træffe beslutninger. Det kræver en synlig
leder på stedet. Det havde vi ikke på plads, og det
skabte uro og intriger. Vi har måttet rydde op og
skifte medarbejdere. Nu har vi en dansk leder, som
har arbejdet der i syv år, taler kinesisk og har en
kinesisk forlovet. Nu er der styr på det,” siger Per
Gran Hartvigsen.
Hvor er virksomheden om tre år?
Han: ”Så er den dobbelt så stor.”
Hun: ”Mindst! Bare næste år skal vi vokse med 50
procent i Kina. Og så skal vi have fat i USA.”
Man kunne jo gøre Kina færdig først.
”Det ene udelukker vel ikke det andet. Jeg har
altid ment, at vi skulle til USA,” siger Kathrine Gran
Hartvigsen.
b e s l u n i n g e n
»På godt og ondt er kinesiske
medarbejdere mere
orienteret mod hierarki
og formelle regler.«