”Som svensker tror
man, at man kender
den danske kultur”
- Johan Laurell
En enkelt af IKEAs lastbiler i
København kører på el. Igen et
forsøg, og et af dem, som hurtigt
kan skaleres op i mange lande. I
IKEA er man bevidst om, at allerede
det, at en så stor koncern gør sådanne
forsøg, sender et signal til bilfabrikkerne.
Selvfølgelig vil IKEA
gerne følge med tiden, men indimellem
håber koncernen også at skubbe
til tiden.
Vi dumper ned ved en vinduesplads.
Det er midt på dagen, men de
fleste borde i restauranten er besat.
For en del er døren til IKEA en dør
til verden. Johan Laurell kommer fra
en skånsk landsby med femten huse.
Da IKEA tog fat i ham, endte familiegården
hos søsteren. Han omtaler
stadig gården som ”hjem”, men som
for så mange andre bliver det med
årene måske snarere IKEA, som er
hjemmet.
”Min kone og jeg holder af at rejse
og flytte og opleve nye kulturer. Det
vil vi sammen, så fungerer vi. Der
findes forskellige systemer, og der er
ikke et, som er dét bedste. Det
åbner øjnene. Gennem IKEA kan vi
komme overalt.”
En del lever det liv. De kommer ind
i IKEA, vokser med IKEA og vokser
sammen med IKEA. De får ikke Audi
som firmabil, men de kommer rundt
i verden og rundt i karrieren og
bevæger sig med års mellemrum fra
by til by, fra land til land, fra kontinent
til kontinent. Johan Laurell
mødte hustruen, Sandra Lundén, i
IKEA Schweiz. Nu, hvor han er blevet
leder af IKEA Danmark, har hun fået
arbejde i IKEA Foods i Malmø.
”Vi har meget intern rekruttering i
IKEA. Du skifter job, men bliver i
IKEA. Hos os er det helt normalt, at
du arbejder inden for finans, og
næste år arbejder du med personale.
Eller du arbejder i logistik og så i salg.
Du har en organisation, hvor mange
kan lidt om meget, i stedet for meget
om lidt. Bare du vil udvikling, kan du
komme, hvor du vil, og blive i IKEA.”
Direkte danskere
Hjemme hos Sandra og Johan på
Vesterbro er der pakket med IKEA-møbler.
I stuen står den moderne Stockholm
sofa over for den mere klassiske Ektorp
sofa, den ene sort, den anden hvid.
Hustruen har noget med loppefund.
Johan Laurell foretrækker, at hjemmet
holder IKEA-sporet.
”Da det blev offentliggjort, at jeg
havde fået stillingen i Danmark, var folk
sådan lidt: Hvor er I heldige, at I skal bo
i København.”
Der er sikkert mange svenskere, som gør
karriere i IKEA, og så er København sådan
lidt hjemlig.
”Det er ikke specielt svenskere, der
siger sådan. Jeg arbejdede i Østrig.
København er cool. Folk nyder livet mere.
Går du i city, så sidder folk på fortovs-
cafeer i december i København. I mange
byer lukker man ned for vinteren, i
København sørger man for en lille
varmekilde, så er stemningen der. Det er
en nem by at være ny i. Her er internationalt.
Lufthavnen er tæt på. Systemet
fungerer. Og for os i møbelbranchen er
det spændende at arbejde i et land, hvor
der er en så stor interesse for hjemmet.
Folk ved, hvordan de vil have det. Det er
mere design end funktion.”
”Som svensker tror man, at man
kender den danske kultur, men det gør
man ikke. Der er en speed og en can doindstilling;
det er fuld fart fremad, mere
end jeg troede. Kulturen jeg kommer
fra, det er mere sådan, at først samler vi
os alle sammen. Danskerne er mere
direkte. Jeg er lidt overrasket. Danmark
er et meget fremgangsrigt land, og når
man arbejder her, forstår man hvorfor.
Jeg lærer meget her i Danmark. For mig
er det perfekt. Her sker der noget.”
Magasinet 1 ∙ 2020 35