a n a l y s e
24 Magasinet 1 ∙ 2020
Analyse af
En stor del af de job, vores folkeskoleelever
skal varetage, er ikke opfundet
endnu. Vi kan blive 35 mia. kr. rigere hvert
år, hvis vi forsker og satser mere på
kunstig intelligens, viser en analyse fra
Innovationsfonden. Manglen på kvali-
ficeret arbejdskraft er klart det største
problem, siger vores IT-virksomheder i en
medlemsundersøgelse fra IT-Branchen.
Alt i alt er der rigeligt at tage fat på.
Men i forståelsespapiret, der danner
grundlag for den nuværende regering,
forekommer ordet digital og teknologi nul
gange. Der er således intet om en af de
største forandringskræfter for vores
samfund lige nu.
Ingen vej uden om ny teknologi
For at komme i mål med initiativerne fra
regeringens forståelsespapir er der behov
for ny teknologi. Klimaforbedringer
kræver i den grad innovative digitale
løsninger for at komme i mål. Skal vi ikke
bare poste penge i velfærden, men udvikle
den, så skal vi gøre brug af nye og ikke
mindst digitale løsninger.
Digitale løsninger kan skabe et sammenhængende
Danmark med fx online
borgerdialog og digitale uddannelses-
udbud.
Tager vi to af de sidste initiativer i
forståelsespapiret, uddannelse og ulighed,
så er de også digitalt beslægtede.
Hvis vi skal skabe et uddannelses-
system, som gør alle unge så dygtige, som
de kan blive – som det hedder i de
nationale mål for folkeskolen – så er
teknologi nødvendig. Det kan være svært
for en lærer at målrette undervisningen til
den enkelte elev med forskellige læringsstile
og fagligt niveau. Det kan digitale
løsninger bidrage til. Det er muligt at
indrette virtuelle læringsrum, så fx
avancerede kemiforsøg gøres både
ufarlige og billige. Det er muligt at få langt
bedre data på den enkelte elev og studerende,
så også den klassiske undervisning af
en person gøres bedre og mere mål-
rettet. Og endelig vil fokus på digitale kompetencer
øge ligheden. Alternativet er, at de
ressourcestærke vil være med på vognen,
de knap så stærke vil blive hægtet af.
Ufaglærte er mest udsatte
En rapport fra McKinsey siger, at 470.000
job vil forsvinde som følge af digitaliseringen,
mens der vil blive skabt 495.000 job
frem mod 2030. Det betyder, at vi som
samfund bliver rigere af digitaliseringen.
Men de mange job, der forsvinder, kræver
ofte helt andre kompetencer end dem, der
opstår. De job, der forsvinder helt, er for
en stor dels vedkommende ufaglærte, der
f.eks. overtages af e-mails og fuld-
automatiske lagerhaller.
Der er således rig mulighed for at indtænke
digitalisering for at opnå reger-
ingens mål. Både erhvervslivet og regeringen
ønsker markante CO2-reduktioner,
et velfungerende samfund og uddannelser
i verdensklasse. Men vi kommer næppe i
mål, hvis vi ikke omfavner den digitale
revolution, og gør den til krumtap for
politikudviklingen.
Revolutionen
der blev glemt
Vi står midt i en digital revolution,
der er ved at forandre
store dele af arbejdsmarkedet
og resten af samfundet. Med
disruptionsråd og digitale
vækstplaner var revolutionen
indtil for nylig på de højeste
politiske klinger. Men hvad vil
den socialdemokratiske regering?
Er den digitale revolution
helt glemt?
Mads Eriksen,
forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv
Claus Rosenkrands Olsen,
uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv
Initiativer i
forståelsespapiret
• Vi skal gå forrest i kampen
mod klimakrisen.
• Vi skal styrke vores
velfærd igen.
• Vi skal bekæmpe den
stigende ulighed.
• Vi skal tage et opgør
med centraliseringen
af Danmark.
• Vi skal satse på
uddannelse.