Magasinet 1 ∙ 2020 23
ved blot at hæve optaget endnu mere. Det
vil resultere i flaskehalse i undervisningen,
som også lider under et efterslæb i
uddannelsen af forskere,” siger han.
Alle kan lære at programmere
For at opveje manglen på forskere er
universitetet ifølge Bente Stallknecht
begyndt at uddanne sine egne forskere.
Det sker ved at udvide omfanget af ph.d.-
og postdoc-forskerstillinger, der inde-
holder digitale komponenter. Postdocforskere
er tidsbegrænsede stillinger baseret
på en ph.d.-grad. Men fødekæden
starter længe før:
”Det er svært at få de unge, og specielt
de unge kvinder, til at interessere sig for
IT. Selv om der er IT på alle fagområder,
er det ikke meningen, at alle skal kunne
beherske hard core-programmering.
Men alle kan og bør lære at programmere,
for det er ikke mere videnskabeligt
end at lære at bruge papir og blyant. De
datalogistuderende skal naturligvis lære
teorierne bag programmering, men de
øvrige studerende skal tilegne sig andre
anvendelige digitaliseringskompetencer
på et relevant niveau for deres fag-
område,” påpeger Mads Nielsen.
Han er selv uddannet fra det institut,
han siden 2016 har været leder af. Mads
Nielsen begyndte på studiet i 1984, og der
er sket meget med datalogien på de 35 år:
”I dag er der jo IT i alt. Der er mere IT i
en vaskemaskine, end der dengang var i
det mest avancerede udstyr, vi havde til
rådighed på instituttet. Datalogi udviklede
sig fra én bestemt faglighed til at
blive flere forskellige fagligheder. Nu går
udviklingen i retning af at integrere de
enkelte fagligheder i de relevante studieretninger.”
IT-kompetencer på en 3. plads
Mens de hardcore dataloger bliver revet
væk fra universitetet, kniber det mere
med en del af de humanistisk uddannede
kandidater. Bente Stallknecht afviser
imidlertid, at det skyldes en generel
mangel på IT-kompetencer:
”Man kan ikke sige, at de står uden
arbejde, fordi de ikke har tilstrækkeligt
med IT-kompetencer. Vi har spurgt
blandt kandidaterne, efter at de var
»Jeg savner
skarpe svar på
virksomhedernes
behov for ITkompetencer
hos
vores kandidater«
kommet ud på arbejdsmarkedet, om der
var nogle kompetencer, de savnede.
Øverst stod projektledelse og sociale/
kulturelle kompetencer i forhold til at
begå sig på arbejdsmarkedet. Først på en
tredjeplads kom IT-kompetencer.”
Bente Stallknecht pointerer også, at
man har taget konsekvensen af de mange
yngre akademikere uden job. Universitetet
har skåret antallet af studerende på
humaniora-uddannelserne ned fra cirka
12.000 til nu cirka 9.000.
Halvdelen ansættes privat
Bente Stallknecht er ikke af den
opfattelse, at akademikere ser snævert
på deres karrieremuligheder:
”Næsten halvdelen af vores kandidater
ansættes i private virksomheder. Vi har
stor fokus på karrierevejledning og
opfordrer kandidaterne til også at se
muligheder i små og mellemstore virksomheder.
De studerende kan også som
led i deres uddannelse få et projektforløb
i en virksomhed. Jeg er lige nu selv
vejleder for to studerende, der arbejder
med at videreudvikle en digital sundhedsløsning
for en privat virksomhed.”
Det er også muligt for de studerende at
gøre startup-virksomhed til en del af
uddannelsen. Enten i eget regi med egen
idé eller i en anden startup.
Det korte af det lange er, at universitetet
ønsker, at flere private virksomheder
vil tage imod studerende i projektforløb.
Vi skal starte i folkeskolen
Alligevel synes Bente Stallknecht, at der
mangler noget:
”Jeg savner skarpe svar på virksomhedernes
behov for IT-kompetencer hos
vores kandidater, så vi kan indrette
undervisningen derefter,” siger hun.
Mads Nielsen har også en appel til
blandt andet Dansk Erhverv og dens
medlemsvirksomheder:
”I kan hjælpe os ved politisk at bakke
op om, at der skal sættes ind, længe før
de unge begynder på universitetet. Vi
skal starte allerede i folkeskolen. Jeg
håber, at min søn på ti år bliver en af de
sidste IT-analfabeter.”
Bente Merete Stallknecht