Klimapuslespil
Hvad har it-selskaber, rengøringsfirmaer, hoteller og ingeniørvirksomheder
til fælles? Det skal Eva Berneke finde ud af, og så
skal hun sammen med resten af klimapartnerskabet for service,
it og rådgivning give et bud på, hvordan sektoren kan reducere
udledning af CO2.
E va Berneke er en af de markante
kvinder i toppen af dansk
erhvervsliv. Topchef i KMD og
medlem af flere bestyrelser, bl.a. Lego,
Nationalbanken og Vestas. Berneke har
kæmpet for gode digitale løsninger til
kommuner og arbejdet hos TDC i en
udfordret periode. Hun er vant til den
svære opgave. Hun siger selv, at hun
griber tyren ved hornene.
Nu skal hun redde klimaet. Men Eva
Berneke står i spidsen for en sektor med
et meget begrænset klimaaftryk. Det
kan derfor virke som en helt let opgave
for den garvede topchef. Men det er ikke
sektorens eget aftryk, der motiverer
Berneke til formandskabet:
”Min store motivation er, at service, it
og rådgivning har en enorm indflydelse
på klimaløsningerne til resten af
erhvervslivet. Klimapartnerskabet er en
alle tiders mulighed for at positionere
Danmark i forhold til klima. Her er
Danmark allerede i front. Men det er vi
ikke kommet sovende til, og skal vi
fortsat være i front, skal vi udarbejde
nogle lovgivnings- og erhvervsmæssige
tiltag. Service, it og rådgivning kan være
en enorm driver for klimaet. Så for mig
er det en kæmpe mulighed for at være
med til at skrive det næste kapitel i den
grønne omstilling.”
Lille aftryk/stort potentiale
Det er hele 54 procent af Danmarks
virksomheder, fordelt på de tretten
klimapartnerskaber, der hører under
klimapartnerskabet for service, it og
14 Magasinet 1 ∙ 2020
rådgivning. Sektoren står altså for
næsten hvert tredje job i det private
erhvervsliv ifølge tal fra Erhvervs-
ministeriet. Men selvom tallene er store
på økonomien, så er klimaaftrykket fra
sektoren faktisk nede under 0,5 procent
af Danmarks samlede udledning af CO2
ifølge tal fra Energistyrelsen.
”Hvis vi begynder med at kigge på
vores egen lille klimakonto hos service,
it og rådgivning, så er det primært
kørsel og varme, hvor vi har sorte tal.
Resten af forbruget er relativt grønt
allerede. Så kørsel og varme må vi
selvfølgelig gøre noget ved,” siger Eva
Berneke.
Kan sektoren gøre noget ved andres
klimakonto?
“Vores sektor kan gøre størst forskel
ved at udvikle løsninger, der påvirker
resten af erhvervslivet. It-branchen
leverer jo ikke bare digitalisering til sig
selv, men også til resten af det danske
erhvervsliv og den offentlige sektor.
Digitalisering kan i den grad reducere
vores klimaaftryk. Det samme gælder
rådgivere, der kan rådgive om klimahensyn
til alt fra byggebranche til transportsektor.
Det gælder også service, der
også kan levere en bæredygtig service på
tværs af alle brancher gennem
eksempelvis catering.”
Hvilke løsninger kunne det konkret
være?
”KMD har været med til at regne på en
digital lyskurv, som folk i København i
hvert fald vil blive glade for. Den digitale
lyskurv reagerer på mængden af trafik,
så der ikke når at blive dannet køer.
Traditionelle lyskurve derimod kører
på en forudbestemt timer,” fortæller
Eva Berneke og fortsætter:
“Vi har også et andet lille eksperiment
i Odense kommune, hvor vi
overvåger vandrør. Før kørte der en
tekniker rundt og foretog målinger.
Det brugte han tre dage om måneden
på. I dag sidder der nogle små målere,
så man hyppigere får data. Teknikeren
behøver derfor ikke vente en måned,
før han eller hun opdager, at et vandrør
er gået i stykker. Kommunen sparer
penge på skader og teknikerens tre
kørselsdage om måneden. Kunne man
gøre det med alle vandrør i Danmark,
så er det klart, at den slags kunne
begynde at batte.”
Kommunegrænser spærrer for
nationale løsninger
En af de helt store motorer, der kan
drive innovation i det danske samfund,
er offentlige indkøb, som hvert år
udgør omkring 355 milliarder kroner.
Rammeaftalerne for offentlige indkøb
hedder SKI-aftaler, og de afgør hvilke
varer eller tjenesteydelser, der kan
købes på aftalen, på hvilke betingelser
og til hvilken pris. Men ifølge Eva
Berneke er der behov for, at det
offentlige gør mere på den front:
”Når vi sælger over SKI-aftaler i det
offentlige, så fylder det grønne ingen-
ting. Og på tværs af service, it og råd-
givning har vi brug for det offentlige
som medspiller. Det offentlige bør
bruge egen indkøbskraft til den grønne
omstilling. Så vi får noget hjælp i
stedet for barrierer.”
Hvilke barrierer ser du da?
”Sådan noget som kommunegrænser
skaber unødige barrierer,
fordi man ikke har fælles fodslag på
tværs af kommunerne om regler for
F O KU S
Ord: Mathias Veis Foto: Nicolai Lorenzen