Kickstart
den grønne
omstilling
Jens Bjørn Andersen står i spidsen for regeringens klimapartnerskab
for landtransport og logistik. Med over 30 år i transport-
branchen kender Jens Bjørn Andersen om nogen branchens
forudsætninger og muligheder. Men hvordan vil den garvede topdirektør
kickstarte den grønne omstilling af transportsektoren?
J ens Bjørn Andersen har siden 2008
siddet for bordenden hos transportvirksomheden
DSV. I dag kører,
sejler og flyver containere rundt i 90
lande på seks kontinenter. Senest har
virksomheden med opkøbet af Panalpina
overhalet Mærsk i markedsværdi.
”Det er en holdpræstation,” sagde Jens
Bjørn Andersen i de mange interviews,
efter at DSV blev verdens fjerdestørste
transportvirksomhed. Kort efter at Jens
Bjørn Andersen tiltrådte som direktør i
DSV, tilsluttede koncernen sig FNs
Global Compact-principper om bl.a.
miljø, menneskerettigheder og arbejdsforhold.
Klimatankerne er altså ikke helt
fremmede for Jens Bjørn Andersen:
”Det er et rigtigt godt initiativ fra
regeringens side at invitere til dialog
med branchens
parter om løsningerne
18 Magasinet 1 ∙ 2020
på et
meget komplekst
problem. Både
personligt og som
repræsentant for
DSV Panalpina og
branchen er jeg
meget motiveret for
at kickstarte den
grønne omstilling, så jeg var ikke et
øjeblik i tvivl, da buddet kom. Det er den
helt rigtige vej at gå.”
En del af opdraget fra regeringen var at
samle branchen – hvordan vil du gøre det?
”Vi skal være enige om løsningerne,
ellers bliver det spredt fægtning med en
beskeden effekt. Branchen er nødt til at
stå sammen om at opnå målet, og det
skal ske gennem mange af de samme
tiltag, som kan indføres på tværs. I den
forbindelse er det også vigtigt at se ud
over Danmarks grænser. Hvis vi gør det
her rigtigt, kan vi præsentere nogle
løsninger, der kan implementeres på
europæisk plan, måske endda på globalt
plan, og så begynder det virkelig at ligne
noget,” siger Jens Bjørn Andersen.
Ser du klima og vækst som hinandens
modsætninger?
”Nej, jeg ser det ikke som modsæt-
ninger. Jeg tror på, at vi kan finde nogle
løsninger, der tilgodeser begge dags-
ordener. Trykket må og skal være på
udvikling. Vi skal sikre vores fremtid, og
det skal vi gøre med fokus på fortsat
udvikling. Vi har ikke svarene eller
løsningerne her og nu, men dem arbejder
vi hårdt på at komme med nogle
forslag til gennem vores klimapartnerskab,”
fortæller Jens Bjørn Andersen.
DSV lægger grundsten
Der er bred videnskabelig enighed om,
at klimaproblemerne er menneske-
skabte. Men der er derimod bred
uenighed om, hvordan man skal måle
CO2-udledning. Hos DSV Panalpina
arbejder man med Science Based
Targets, et initiativ udviklet i sam-
arbejde mellem miljøorganisationer og
FN. Det skal hjælpe DSV Panalpina med
at reducere sit klima- og miljøaftryk ved
i første omgang at monitorere
koncernens CO2-udledning.
”I DSV Panalpina har vi valgt at
opsætte nogle mål. Det gør vi for at
forpligte os selv på en indsats. I den
forbindelse er vi nødt til at have helt
styr på vores aftryk, ellers kan vi ikke
følge vores udvikling, og det skal vi
kunne. Hvis det går den forkerte vej, så
skal vi hurtigt rette op, og det kan vi
kun, hvis vi hele tiden kender status.”
Hvordan går det med den strategi?
”Med opkøbet af Panalpina har vi
oprustet på CSR-området. Vi har kigget
meget på, hvordan de arbejdede med
CSR, klima og miljø, og det har vi ladet
os inspirere af. Vi er i gang med at lægge
fundamentet til en ny og stærkere retning,
men vi har ikke alle grundstenene
endnu. Vi har generelt stor erfaring
inden for branchen, og det bliver
naturligvis en del af arbejdet med
klimapartnerskabet,” fortæller Jens
Bjørn Andersen og fortsætter:
”Ift. CSR, klima og miljø gælder målet
for klimapartnerskabet – vi skal reducere
CO2-udledningen med 70 procent
frem mod 2030. Det er en kæmpe
opgave,” siger Jens Bjørn Andersen.
Nødt til at omstille os
Sektorpartnerskabet for landtransport
indbefatter brancherne Vejgodstransport,
Tung transport og Godstransport
med tog. Sektoren har over 65.000
medarbejdere i Danmark og en omsætning
på omkring 140 mia. kr. Og der
kommer snart en dag, hvor DSV’s
kunder stiller krav til transporten af
deres varer. Og når den dag kommer, vil
F O KU S
Ord: Mathias Veis Foto: Nicolai Lorenzen