20
er i fuld gang OK 2020
For Dansk Erhvervs medlemmer drejer overenskomstforhandlingerne
sig om flere end 300 lands- og
virksomhedsoverenskomster.
Langt de fleste af Dansk Erhvervs
mere end 300 lands- og virksomhedsoverenskomster
udløber den 1. marts
2020 og skal derfor fornys i lighed med
de fleste andre overenskomster på
Dansk Arbejdsgiverforenings område.
Overenskomstforhandlingerne er nu
på vej ind i den afgørende fase.
Viceadministrerende direktør Laurits
Rønn sammenfatter Dansk Erhvervs
ønsker i følgende punkter:
Sædvane at overskride 1. marts
Selvom det er ambitionen, at alle
overenskomster skal søges færdig-
forhandlet inden udløbet den 1. marts, er
det imidlertid sædvanligt, at det først vil
Magasinet 1 ∙ 2020
være muligt at færdigforhandle en række
overenskomster efter den 1. marts.
Ligeledes er det sædvanligt, at
Forligsmanden samler alle 1. marts
overenskomster i ét mæglingsforslag,
der typisk fremsættes efter den dato.
Forligsmanden er således tillagt en
række beføjelser, herunder har han
mulighed for at udsætte en varslet
konflikt med op til 2 x 14 dage.
Digitalisering spiller også ind
Generelt er lønmodtagersidens hovedkrav
højere løn, mere efteruddannelse,
mere til fritvalgs lønkonto, højere
pensionsbidrag og bedre vilkår for
seniormedarbejdere samt krav om
større tryghed i ansættelsen og
begrænsninger i deltidsansættelser.
Foruden de mere traditionelle krav
spiller udfordringer i forbindelse med
digitalisering også ind ved forhandlingerne
på flere områder.
De konkrete krav og vægtningen
heraf drøftes ved forhandlingsbordet.
For både Dansk Erhverv og de modstående
forbund er det således væsentligt
at søge løsninger, der er relevante for
de pågældende brancher.
Butiksoverenskomsten med HK
Handel er Dansk Erhvervs største
overenskomst og dækker cirka 150.000
medarbejdere. HK Handels chefforhandler,
Per Tønnesen, har i lighed med
andre områders chefforhandlere givet
udtryk for, at navnlig øget bidrag til
fritvalgs lønkonto og pension, sammen
med generelle lønstigninger, har
højeste prioritet.
Hvad blev der så aftalt?
Når forhandlingerne om at forny overenskomsterne
slutter på et tidspunkt i
løbet af foråret med forventet enighed
og opbakning fra både arbejdsgivere og
lønmodtagere, står Dansk Erhvervs
overenskomstmedarbejdere klar til en
ny opgave: At fortolke og orientere
medlemsvirksomhederne om ændringerne
i overenskomsterne.
Der bliver løbende orienteret om
status for OK 2020 på Dansk Erhvervs
hjemmeside www.danskerhverv.dk.
Desuden vil der blive orienteret om
resultaterne i vores ”Kort nyt”.
Når OK 2020 er afsluttet, vil der blive
afholdt orienteringsmøder og webinarer
om overenskomstresultaterne.
Ord: Kristian Kongensgaard
At forbedre
lønkonkurrenceevnen.
At sikre større
fleksibilitet i tilrette-
læggelsen af arbejdstiden.
At opnå løsninger, der er
administrativt håndtérbare
for virksomhederne.