08 Magasinet 5 ∙ 2019
en høj pris for mange lokalsamfund i
Danmark. Og det skal vi simpelthen have
vendt om. Derfor bliver det vigtigt at
skabe et Danmark i balance, hvor vi har
et sammenhængende land,” siger
Kollerup og drejer på sin vielsesring ved
journalistens spørgsmål.
Hvordan kan erhvervslivet spille en rolle i
forhold til at skabe bedre balance i Danmark?
”Der har særligt detailhandlen en stor
rolle at spille. Der bliver slukket for lyset
og hængt gråt pap ude i butiksfacaderne.
Det pap skal vi have revet ned, og
så skal vi have tændt lyset igen. Vi har
lige fremlagt en vækstplan for handel og
logistik, der sætter fokus på, hvordan vi
kan bevare liv og aktivitet i vores by-
midter. Og der mener jeg, at det brede
erhvervsliv kan være med til at tænke
nyt og løfte ansvaret. Vores erhvervsliv
er jo det, der altid har skabt liv i vores
bymidter.”
De der flyver fra reden
Aldersgennemsnittet stiger i de små
byer og landdistrikterne. Ifølge
Danmarks Statistiks folketal er
gennemsnitsalderen i landdistrikterne
steget med 3,7 år fra 2010 til 2019.
Omvendt lever den gennemsnitligt
yngste befolkning på 37,6 år i tre af
Danmarks største byer, nemlig Aarhus,
Odense og Aalborg. Ungerne flyver fra
reden og lander i storbyerne.
”Hvorfor flytter de unge mennesker
fra lokalområdet? Jeg kan tage mig selv
som eksempel: Det var for at tage en
uddannelse, som jeg ikke kunne tage
lokalt,” siger Kollerup og drejer igen
eftertænksomt på vielsesringen:
”Vi skal have flere uddannelsestilbud
ude i landet. Og hvis vi er rigtig gode, så
får vi uddannelsestilbuddene og
erhvervslivet til at spille sammen. Det er
min tilgang som socialdemokrat: Selvom
vi er stillet med forskellige vilkår, om det
er socialt, etnisk eller – som her –
geografisk, så vil jeg insistere på, at der
skal være lige muligheder for at realisere
sig selv og skabe et godt og trygt liv.”
Er det noget, I vil komme med et udspil
på i 2020?
hvis klimapartnerskaberne bliver en
anledning til at ride gamle kæpheste
ind i manegen igen. Det ville ikke være
arenaen at gøre det på.”
Kæpheste som hvad?
”Jamen, alle har gamle forslag i
skufferne, som ikke lykkedes i den ene
eller anden sammenhæng, og som kan
hives frem igen. Men så udnytter man
ikke det her rigtigt. Klimapartner-
skaberne er en mulighed for at bringe
vores erhvervsliv på forkant i den
grønne omstilling med noget nyt.”
Bliver klimapartnerskaberne så noget,
som virksomhederne forpligter sig til?
”Det hele skal gerne munde ud i
klimahandlingsplaner, som gør, at vi
når vores målsætning. Så spørgsmålet
om, hvor meget de binder, bliver først
aktuelt, når klimapartnerskaberne
bliver løftet til klimahandlingsplaner.”
Riv det pap ned og tænd lyset
Da voldene omkring København blev
nedlagt i 1850’erne, begyndte
købstæderne også at brede sig. Siden
da har danskere søgt fra landet mod
byerne. Bevægelsen fra land mod by
skaber forskellige udfordringer i
Danmark. De største danske byer
kæmper med boligmangel, trafikpropper,
forurening og støj. Samtidig
kæmper landsbysamfund med at
beholde og tiltrække indbyggere, der
kan være med til at betale til kommunekassen
og skabe liv og udvikling.
Simon Kollerups far, Karsten
Kollerup, har en lang politisk karriere
bag sig i kommunalbestyrelsen i
Hanstholm Kommune, hvor familien
har boet i flere generationer. Faren var
aldrig bleg for at stå forrest og blev
måske derfor valgt som tillidsmand af
kollegerne på Lild Klitplantage i 1977.
Måske er det også derfor, faren
poserede med Thorvald Staunings byste
på Christiansborg til Simons Facebook
ved sønnens første åbningsdag i 2012.
Og måske er det også derfor som
familiefar og ikke erhvervsminister, at
Simon Kollerup drejer på sin vielsesring,
da samtalen leder over på
væksten i Danmarks yderområder:
”Det er en vigtig prioritet for mig at
være med til at skabe et Danmark i
balance. Når man kommer ud i Danmark,
så opdager man hurtigt – og jeg ved,
hvad jeg taler om, jeg kommer selv fra
Thy – hvordan centraliseringen har haft
P å a g e n d a e n
Simon Kollerup
bliver interviewet af
Danmarks Radio