Magasinet 15 ∙∙ 22002190 43
En passende etikette kunne være
fornuftens årti. Fordi 10’erne var
årtiet, hvor dansk økonomi for alvor
rystede finanskrisen af sig og tog hul
på et langt og velafbalanceret økonomisk
opsving. Men nok mest iøjenfaldende
var det årtiet, hvor jobvæksten
bragede i vejret samtidig med, at
privatforbruget humpede afsted med
den laveste fart siden 2. verdenskrig.
Men det var også et årti, der bød på en
svagere velstandsfremgang end i
fattigfirserne.
Højeste jobvækst siden 70’erne
Stigningen i beskæftigelsen lyser op
som den helt store solstrålehistorie i
10’erne. Beskæftigelsen steg med
142.000 personer, hvilket er den
højeste jobvækst siden 70’erne. Den
historiske højdespringer var de glade
60’ere, hvor beskæftigelsen steg med
hele 223.600 personer.
Billedet af jobopsvinget i årene fra
2013 til 2019 fremstår endnu mere
imponerende, når man sammenligner
med tidligere jobopsving siden starten
af 60’erne. Det er i realiteten kun
jobopsvinget i 60’erne, der kan matche
10’ernes jobopsving i både styrke og
omfang.
Det må bestemt siges at være
imponerende, at jobvæksten i 10’erne
har kunnet bide skeer med 60’erne,
hvor væksten var høj, og kvinderne
gjorde deres indtog på arbejdsmarkedet.
Havde det ikke været for arbejdsmarkedsreformerne
og den store
tilgang af udenlandsk arbejdskraft, så
ville 10’ernes jobsving for længst være
gået i stå og blevet afløst af en ny
økonomisk afmatning.
Laveste forbrugsvækst siden
2. verdenskrig
Selvom der var en stærk jobskabelse i
10’erne, så var det samtidig et årti,
hvor danskerne holdt tydeligt igen
med privatforbruget. Den gennemsnitlige
vækst i privatforbruget per
indbygger lå på bare 0,8 procent i
10’erne. Det er det laveste niveau i
noget årti siden 2. verdenskrig. Højdespringeren
var igen de glade 60’ere
med en fremgang på 4,3 procent.
Den lave forbrugsvækst i 10’erne
skyldtes primært, at danskernes sparsommelighed
nåede nye højder. Vi har
aldrig tidligere anvendt en så lille
andel af vores indkomst på forbrug
som op igennem 10’erne. Forklaringen
er dels, at de danske forbrugere er
blevet mere forsigtige. Men det spiller
også en væsentlig rolle, at forbrugerne
langtfra har omsat de seneste års
betydelige rentebesparelser og
formuegevinster til øget privatforbrug.
Svagere velstandsfremgang end i
fattigfirserne
Hvor tidligere årtier har været præget
af både økonomiske op- og nedture, så
var 10’erne et årti med næsten uafbrudt
positiv økonomisk vækst. Det betyder,
Analyse af
Tore Stramer,
cheføkonom, Dansk Erhverv
at 10’erne oplevede en gennemsnitlig
vækst i den årlige indkomst per indbygger
på 1,5 procent. Det er hæderligt,
men dog alligevel lavt i en historisk
sammenligning. Den absolutte
højdespringer var 90’erne, hvor
velstanden i gennemsnit steg med
2,3 procent om året.
Selv i de såkaldte fattigfirsere steg
den gennemsnitlige velstand per
indbygger mere end i 10’erne. I 80’erne
steg velstanden for den enkelte med
gennemsnitligt 1,6 procent om året.
Konklusionen må være, at fremgangen
i velstanden i 10’erne var svag i en
historisk sammenligning, og at de
nuværende generationer oplever en
relativt svagere fremgang i velstanden
i forhold til tidligere generationer.
Robust ind i 20’erne
Samlet set går dansk økonomi ind i
20’erne i robust form. Der er ingen store
ubalancer i økonomien. De offentlige
finanser er stærke, husholdningerne
har lagt mange penge til side og virksomhederne
fremstår velpolstrede.
Vi har derfor en række hjælpemotorer,
der kan trække dansk økonomi frem,
hvis afmatningen i den globale
økonomi bider sig fast.
Risikoen for en mere hård økonomisk
opbremsning her i starten af det
nye årti må dog alligevel siges at være
reel. Trods små fremskridt giver
handelskrigen mellem USA og Kina
fortsat anledning til usikkerhed, og en
ny eskalering kan ikke udelukkes.
Handelsforhandlinger mellem EU og
Storbritannien bliver også svære, fordi
aftalen skal på plads på meget kort tid.
Endelig er risikoen for en recession i
Tyskland fortsat overhængende. Men
vi beholder fortsat ja-hatten på og
forventer, at 2020 vil byde på en BNPvækst
i omegnen af knap 1,5 procent.
1 ∙ 2020 Var 10’erne
fornuftens årti?
Vi har nu taget hul på 2020 og sagt farvel til 10’erne. Det er derfor også tid
til at gøre økonomisk status over årtiet, der er gået. Spørgsmålet er, hvilken
økonomisk etikette vi nu skal sætte på 10’erne: Bliver det noget i dur med
de glade 60’ere, eller ender vi ovre i den mere dystre kategori sammen
med fattigfirserne?