Er der penge,
så rykker det
Michael Løve blev formand for handelspartnerskabet, som
dækker over både engros, detail og tekstil. Klimaudfordringerne
er store, men det er Løves ambitioner heldigvis også.
M ichael Løve er en erfaren
retailer og øverste chef for
godt 25.000 Netto-medarbejdere
på tværs af Danmark, Tyskland og
Polen. Ifølge Nettos egen presse-
meddelelse var det Michael Løves
”stærke forståelse af forbrugertrends og
kvalitet i omskiftelige markeder”, der fik
Netto til at hyre ham. Hos Netto fik
Michael Løve en bunden opgave om at
opfriske Netto-konceptet i Danmark.
Hvilket bl.a. betød, at arbejdet med
bæredygtige løsninger skulle gøres mere
synligt samtidigt med at omsætningen
blev øget.
Hvad var din motivation til at sige ja til
at være formand for handelspartnerskabet?
”Jeg er stærkt bekymret for klimaet.
Så når man får mulighed for at komme
med indstillinger til, hvad regeringen
kan gøre ved klimaet, så siger man ikke
nej. Det er vel min primære motivation.
Det er dog også stimulerende arbejde –
selvom det tager en del timer,” siger
Michael Løve.
I dag står Michael Løve i spidsen for
et af regeringens tretten klimapartnerskaber,
som samlet beskæftiger 282.000
medarbejdere i Danmark. Han har fået
til opgave sammen med de øvrige
formænd i klimapartnerskaberne at
komme med forslag og anbefalinger til
regeringen for, hvordan de ambitiøse
klimamål kan blive til virkelighed i
danskernes hverdag.
16 Magasinet 1 ∙ 2020
Hvad er ambitionen med formandskabet?
”Vores ambition er, at vi kommer
frem med noget markant. Alt andet end
markant løser ikke den opgave, vi er
blevet stillet. De varer, vi sælger i
handlen, udgør 44 procent af Danmarks
reelle CO2-forbrug. Og hvis vi skal tage
70 procent af det, så skal vi fjerne godt 5
ud af de 17 ton CO2, hver dansker
direkte og indirekte udleder. Det er en
utrolig stor udfordring, som kræver, at
vi får ændret forbrugervaner og vores
måde at drive handel på hurtigt,” siger
Michael Løve.
Forbrugeren har altid ret
Årets ord i Sverige i 2019 var »komælk«.
Mælk i kaffen er med andre ord ikke,
hvad den har været. Flere og flere steder
bliver man spurgt, om man ønsker
havremælk, sojamælk eller komælk. Det
kan måske virke komisk. Men det er
bestemt ikke sjovt for USA’s største
mælkeproducent, der gik konkurs i
november 2019, fordi amerikanerne
drak for lidt mælk. De plantebaserede
alternativer til mælk (og kød) udvikles
og bliver billigere år for år.
Men behøver en bøf at koste på
klimakontoen?
”Er vi nødt til at spise mindre oksekød
for at nå regeringens klimamål, så
ligger der jo en forretningsmulighed i at
finde alternativer, som kunderne synes
om og vil efterspørge. Vi skal ikke tvinge
et oksekødslignende produkt igennem,
men skabe noget som bliver en forretning
i sig selv og en konkurrent til oksekød,”
siger Michael Løve, der slår et
kryds med sine hænder, og fortsætter:
”Hvis man kan ramme det krydsfelt,
hvor man gør noget godt for miljøet, og
der er penge i det, så rykker det hurtigere
end det meste andet, vi kan finde på.
Vi skal i klimapartnerskabet prøve at
finde de krydsfelter. Det kræver kreativitet,
mod og noget økonomisk satsning.”
Hvordan kommer vækst og klimaambitioner
til at gå hånd i hånd?
”Lad os nu sige, vi slet ikke forholder
os til forbrugeren, men at regeringen
bare dikterer løsningerne. Så får vi helt
sikkert mindre klimapåvirkning. Men vi
opbygger en kolossal konflikt mellem,
hvad forbrugerne faktisk efterspørger,
og det, de kan få. Vi skal friste kunderne
til at handle klimavenligt. Og det kan vi.
Vi er jo gode til at friste med en ekstra
pakke tyggegummi, så selvfølgelig kan
vi også blive gode til at friste med mere
klimavenlige varer, f.eks. frugt og grønt,
hvor vi har gode erfaringer med at
udvide vores frugt- og grøntafdeling, så
andelen af butikkens omsætning, der
kommer herfra bliver signifikant større.
Som branche kan vi skubbe yderligere
til den udvikling for at få kunderne og
hele Danmarks befolkning med på det
her projekt.”
Hvad betyder det for forbrugeren?
”Jeg synes ikke, det er rimeligt at
forlange, at alle kunder skal gøre en stor
indsats for at sætte sig ind i, hvad der er
op og ned i klimaregnskabet i en travl
hverdag. Vi skal lade være med at gøre
det nødvendigt for forbrugeren at vide
alt for at træffe klimarigtige valg. Vi kan
gøre rigtig meget for at hjælpe forbrug-
erne, eksempelvis ved at gøre de klimavenlige
produkter mere fristende.”
Hele branchen skal involveres
Brancherne engros, detail og tekstil
udgør en betydelig del af den danske
økonomi. Ifølge tal fra Erhvervs-
ministeriet har de tre brancher en
samlet omsætning på 1.260 mia. kr.,
F O KU S
Ord: Mathias Veis Foto: Nicolai Lorenzen