»Vi er nødt til at omstille
os, og det skal
vi i gang med nu.«
Magasinet 1 ∙ 2020 19
den påvirke mange menneskers arbejde
og en god del af den danske økonomi.
”Vi er nødt til at omstille os, og det
skal vi i gang med nu. Det gælder i
første omgang om at komme i gang, og
så må vi skrue op for tempoet i takt
med, at løsningerne kan implementeres
i stor skala. Det skal være en eksponentiel
udvikling. Om 10 år skal vi gerne
være kommet langt med omstillingen
som branche, så vi kører på et brændstof,
der forurener så lidt som muligt.
Det skal ideelt set være på globalt plan,”
fortæller Jens Bjørn Andersen.
Hvad kan regeringen gøre for, at der bliver
udviklet nye klimavenlige teknologier?
”Den kan kigge på regulering og
lovgivning såvel som incitamenter, fx
gennem en gunstig afgiftsstruktur. Den
rigtige løsning for miljø og klima skal
også være den billigste. Det må ikke
være svært at vælge rigtigt. Og så er
jeg stor tilhænger af fora som klima-
partnerskaberne, hvor man inviterer
interessenterne – dem, der skal være
en del af løsningen – med til bords.
Det, håber jeg, bliver en tradition.
Hvis vi er medejere af projektet, så
følger engagementet naturligt med,”
siger Jens Bjørn Andersen.
Hvilke barrierer hæmmer klima-
arbejdet, som du ser det?
”Vi er startet et sted – i Danmark.
Men vi skal ud over grænserne og
finde sammen regionalt og globalt,
både politisk og som branche. Vi er
nødt til at blive enige om spille-
reglerne og standarder, ellers kommer
det ikke til at rykke for alvor. De løsninger,
vi finder frem til i Danmark,
skal kunne inspirere og implementeres
ud over landegrænsen. Og så
- Jens Bjørn Andersen
skal vi have kigget på vores afgiftsstrukturer
i Danmark såvel som EU,
så vi sikrer, at det bliver nemt og
billigt at køre grønnere,” siger Jens
Bjørn Andersen.
Hvilke konkrete anbefalinger?
Første milepæl er afleveringen af
konkrete anbefalinger i slutningen af
februar. De skal indgå i klima-, energi-
og forsyningsminister Dan Jørgensen
og regeringens arbejde med en klimahandlingsplan.
Hvad der sker derfra,
er op til regeringen. Regeringens mål
er til gengæld klart: Danmark skal
nedbringe CO2-udledningen med 70
procent frem mod 2030. Det skal gøre
en global forskel, mens vi fortsat
tænker i vækst og jobs.
Hvad kan du sige om resultaterne indtil
videre?
”Vi har smøget ærmerne op og har
haft et første møde med alle parter. Vi
er i sagens natur ikke klar med oplægget
endnu, men det bliver vi til fristen
i februar. Vi tror på, at vi har samlet
de rigtige folk omkring bordet, og ved
første møde var der nogle rigtig gode
toner og en masse velvilje at spore,”
siger Jens Bjørn Andersen.
Hvilket aftryk håber du, at klimapartnerskabet
har?
”Jeg håber, at det lykkes i klimapartnerskabet
at finde frem til, vedtage og
implementere de løsninger, vi i fællesskab
når frem til – og at det lykkes
at nedbringe CO2-udledningen med
70 procent frem mod 2030.”
Jens Bjørn Andersen