Teknologien er
på vores side
Kort tid før jul i 2018 udskiftede Lars
Tvede sin gamle og ekstremt larmende
Lamborghini med en ny Mercedes S
Coupe. Et par dage senere skulle han
efter en halv nats arbejde køre fra byen
Zug til byen Verbier i Schweiz, hvor han
bor.
Det er en tur på cirka tre timer, og
Lars Tvede var alene i bilen. På halv
vejen faldt han i søvn bag rattet, mens
han kørte i overhalingsbanen på motorvejen.
I søvne trak Lars Tvede bilen til
højre over den stiplede linje på vejen
uden at bruge blinklyset og nærmede
sig en anden bil. Hans Mercedes
reagerede med en hyletone og med at få
rattet til at ryste, så han vågnede og fik
bilen på ret køl, inden der skete en
ulykke.
Det er et af de eksempler på kunstig
intelligens, som ingeniøren, økonomen
og derivat-handleren samt iværksætteren,
investoren og forfatteren Lars
Tvede hylder i sin seneste bog
”Supertrends”.
Vi løber ikke om kap med
computerne
Lars Tvede ser teknologiens kunstige
44 Magasinet 1 ∙ 2020
intelligens og menneskets intelligens
som fremtidens parløb. Hvordan den
menneskelige intelligens efterfølgende
forholdt sig til episoden ude på motorvejen,
vender vi tilbage til.
Det gængse billede på kunstig intelligens
er skakspil, hvor en IBM-computer
i 1997 med lethed slog verdensmesteren
Kasparov. Men mulighederne er ifølge
Lars Tvede uendelige. For eksempel til
at løse kræftgåden og udrydde stribevis
af andre sygdomme, udvikle nye
fødevarer og medicin, førerløse biler og
andre transportformer, der både er
sikrere og forurener meget mindre eller
slet ikke.
”Undertiden beskriver folk fremtiden
som et kapløb mellem mennesker og
computere. Jeg ser det mere som et
kapløb mellem de mennesker, der
samarbejder med computere, og dem,
der ikke gør. Her vil de førstnævnte
oftest vinde.”
Videnskaben bliver ved og ved og
ved …
Konsekvenserne af kunstig intelligens
og andre teknologier såsom kvantecomputere
og CRISPR genteknologi er ifølge
Tvede, at mængden af videnskabelig
aktivitet vil vokse enormt over de næste
århundreder.
”Fysikeren John Ziman har estimeret,
at klodens videnskabelige aktivitet siden
1600-tallet er cirka 100-doblet i hvert
århundrede. På 200 år har det betydet
en 10.000-dobling, og på 300 år blev den
videnskabelige aktivitet en million
gange større. Jeg tror, at den acceleration
kan fortsætte, i hvert fald et par
århundreder mere.”
Som iværksætter og investor satser
Lars Tvede blandt andet på at udvikle
robotter. Det sker gennem en netværksorienteret
investering i Blue Ocean
Robotics, som ligger i robotklyngen i
Odense.
”Jeg opdagede muligheden gennem
en headhunter, der fortalte mig om,
hvor godt nogle af virksomhederne dér
kørte. Klyngens marked vokser cirka 25
procent om året, og planen i Blue Ocean
Robotics er at udvikle en ny robot startup
virksomhed hvert år. Derefter skal
de modnes og så typisk sælges fra efter
fem til otte år.”
Stenalderen løb ikke tør for sten
Blandt sine øvrige investeringer fremhæver
Lars Tvede især to virksomheder
inden for satellitkommunikation.
Desuden har han store forventninger
til, at det med tiden vil lykkes at gøre
kernefusion til en succesfuld atom-
teknologi.
”Teknologien adskiller sig fra den
gængse atomkraft ved, at den intet
affaldsproblem skaber. Helium er det
eneste restprodukt, og det kan man bare
puste balloner op med. Udviklingen af
teknologien har oprindeligt været
drevet af idealistiske ildsjæle, og jeg tror
på et kommercielt gennembrud på et
eller andet tidspunkt.”
Mens dommedagsprofeterne har
kronede dage over klimaforandringer,
rovdrift på ressourcer, mangel på
fødevarer og deraf følgende problemer for
Jordens befolkning, ser Lars Tvede helt
anderledes positivt på klodens og vores
fælles potentiale. Han underkender på
O R D : K R I S T I A N K O N G E N S G A A R D F O T O : B A X L I N D H A R D T
Lars Tvede – ingeniør, økonom, iværksætter,
investor og meget mere – tror ikke på verdens
undergang. Globalt opbygger vi ny viden i et
stadigt hurtigere tempo, som vi kan omsætte
til nye innovative teknologiske løsninger på
fremtidens udfordringer.