Lasse Hamilton Heidemann,
chef for EU og International afdeling, Dansk Erhverv
36 Magasinet 1 ∙ 2020
Grønne Timmermans
I den nye kommission skal Frans
Timmermans realisere ”European
Green Deal”, der bliver von der Leyen-
kommissionens altoverskyggende projekt.
Timmermans’ vigtigste mærkesag vil være
at udforme den første europæiske klimalov,
der skal bane vejen for EU’s mål om at blive
et klimaneutralt kontinent inden 2050.
Da klimaet berører al politik fra landbrug
til transport, er det en uhyre vigtig
post, der vil have indflydelse på stort set al
fremtidig lovgivning i EU. Konkret skal
der inden for 100 dage leveres en ny grøn
aftale for Europa.
En anden central idé er den såkaldte
’carbon-border tax’, en CO2 skat på importerede
varer. Den skal udformes på en
hensigtsmæssig måde, så danske virksomheder
ikke bliver ramt utilsigtet. Her
Det var et tyndt flertal, Ursula von der
Leyen opnåede den 16. juli. Hendes bare
ni stemmer fra ikke at blive valgt som
den nye formand for Europa-
Kommissionen gjorde det klart, at
Europa-Parlamentet ikke var tilfreds
med, at ”Spitzenkandidat”-systemet nu
var blevet kørt over af medlemslandene.
Von der Leyen måtte give betydelige
indrømmelser til særligt den social-
demokratiske og den liberale gruppe for
at sikre sig et flertal. Det kommer politikken
uundgåeligt til at bære præg af.
Helt afgørende bliver von der Leyens
tre løjtnanter: Frans Timmermans,
Margrethe Vestager og Valdis Dombrovskis.
De tre kommer til at lede henholdsvis
den grønne omstilling, den digitale
agenda og den økonomiske politik –
samt en mindre hær af kommissærer
under sig.
skal Danmark på banen. Vi skal have
ambitiøse klimamål på EU-plan, så vi ikke
flytter virksomhederne ud af Danmark.
Det nytter ikke med osteklokke-tænkning
og gammeldags protektionisme.
Digitale Vestager
Danske Margrethe Vestager får lov til at
fortsætte i jobbet som konkurrence-
kommissær, men denne gang som en del
af den øverste trio med det overordnede
ansvar for ”Europe fit for the digital age”.
Hendes vigtigste mærkesager vil bl.a.
være at lede udviklingen af en euro-
pæisk handlingsplan for kunstig intelligens
inden for Europa-Kommissionens
første 100 dage.
Ny lovgivning på området for digital
beskatning og digitale services er på vej,
og det forventes, at der kommer et lovforslag
i slutningen af 2020. Formålet med
lovgivningen er at opdatere sikkerheds- og
ansvarsreglerne for digitale platforme
som Wish, Amazon og eBay. Det er komplicerede
spørgsmål, hvor det er helt
afgørende, at erhvervslivets stemme bliver
hørt.
Vestager kommer også til at koordinere
med den franske kommissær om industripolitikken
– her er der i den grad
behov for at holde den franske bulldog i
kort snor. Det danske erhvervsliv står
derfor i en sjælden position, hvor vi har
mulighed for at påvirke EU’s langsigtede
industripolitik med en dansk kommissær
i spidsen. Heldigvis deler Vestager vores
syn, at det er bedre med fair rammevilkår
end med klassisk statsstøtte, som man
ofte ser i andre EU-lande.
a n a l y s e
Analyse af
Fem år med
kampe i EU?
Europa-Parlamentet kasserede tre kommissærer, før Ursula von der
Leyens hold var på plads. Mest opsigtsvækkende måtte den franske
kandidat skiftes ud undervejs – noget der aldrig er sket før. Nu skal de
nye kommissærer i gang, men hvad betyder det nye hold for rammevilkårene
for danske virksomheder?