Magasinet 1 ∙ 2020
”Senere. Jeg nævner det, fordi det er
vigtigt for mig. Det er et meget stort
arbejde, der skal i gang. Og dét kommer
vi til at gøre her i 2020.”
Samfundskontrakt og rød løber
Den sidste af Kollerups tre politiske
hovedfokusområder er forestillingen om
en samfundskontrakt, der belønner
virksomheder, der opfører sig ansvarligt
- og lader hammeren falde over virksomheder,
der ser igennem fingre med
hvidvask og andre former for regulering.
”Samfundskontrakten er en lede-
stjerne i min politiske tænkning. Man
kan ikke gå hen og tage den ned fra en
hylde og læse i den. Men den er ret nem
at forstå: Så længe man opfører sig
ordentligt, og driver en velordnet, god
virksomhed over for sine medarbejdere,
sine kunder og det samfund, man er en
del af. Så vil man opleve en erhvervs-
venlig regering og en erhvervsvenlig
minister, som vil rulle den røde løber ud
for erhvervslivet – det kan være alt fra
byrder til alle mulige andre
rammevilkår.”
Til gavn for dansk erhvervsliv
Den danske samfundskontrakt har
forbrugerrettigheder og lige konkurrencevilkår
i højsædet, men forbrugere
lægger en stadig større del af deres
indkøb hos udenlandske netbutikker og
platforme som Wish, Amazon og
Aliexpress. Her sælges alt fra batterier
til børnelegetøj til ofte meget lave
priser. Men de lave priser kan dække
over alt fra manglende produkt-
sikkerhed til decideret momssvindel.
Træningstøjet, der matcher nytårsforsættet,
kan i dag købes fra sofaens
bekvemmelighed. Det er først, når
pakken skal hentes på posthuset, at
indkøbet kræver fysisk
aktivitet. Pakken har
derimod bevæget sig
rigeligt. Selvom der stod
Wish på hjemmesiden og
ordresedlen, står der Weiyu Wang fra
Lingdu i Kina på pakken. Ingen på
pakkens lange rejse har bekymret sig
om bagateller som moms. Og hele
indkøbet – inklusiv pakkeporto – koster
en brøkdel af, hvad et tilsvarende
træningssæt ville koste i en dansk butik.
”Samfundskontrakten er til gavn for
dansk erhvervsliv, fordi langt de fleste
danske virksomheder driver en
fuldstændig ordentlig virksomhed. Og
de mennesker skal jo opleve, at vi som
samfund tager afstand fra, at folk
snyder sig til konkurrencefordele eller
har en lettere gang på markedet.”
Ingen store skattelettelser
Så samfundskontrakten skal slå hårdt ned
på bøllerne og give lempelige veje for dem,
der gør det rigtige?
”Vi har en opgave i at gøre hverdagen
lettere for dem, som opfører sig
ordentligt. Jeg har store forventninger
til, at regeringen nu har samlet
Erhvervslivets EU- og Regelforum (som
Dansk Erhverv er repræsenteret i red.)
– som måske er lidt af en teknisk titel –
men som har potentialet til at gøre
hverdagen meget lettere for helt almindelige
erhvervsdrivende i Danmark. Og
det er klart en målsætning for mig at
kunne gøre netop det. Jeg er ikke sikker
på, at der kommer store skatte-
lettelsesprogrammer fra vores side som
løsning på hverdagens problemer. Men
bøvlet og det, der gør hverdagen
besværlig, når man faktisk forsøger at
opføre sig ordentligt, det skal vi fjerne.
Det skal nok udfordre mig selv lidt, men
det gør jeg gerne, hvis det kan hjælpe
dansk erhvervsliv.”
»Samfundskontrakten
er en ledestjerne i min
politiske tænkning.«